Når du skal købe og sælge aktier, kræver det, at du opretter en konto til formålet gennem din bank eller investeringsplatform. Du kan her vælge mellem flere løsninger. I dette indlæg får du en introduktion til aktiesparekontoer (ASK), der er et regeringsinitiativ fra 2019 og primært sigter mod dig, der er nybegynder inden for aktiehandel.
Indhold
Hvem bør vælge en aktiesparekonto?
En aktiesparekonto er et godt alternativ til dig, der tidligere blot har ladet opsparingen stå i banken og har tænkt, at “aktiehandel ikke er noget for mig”. Måske har du følt dig afskrækket af de mange regler på området, eller måske har du været mere nervøs for at sætte penge i virksomheder, hvor du ikke selv er herre over de faktorer, der påvirker aktiekurserne.
Det giver dog god mening at investere i aktier, uanset om du er mere til den defensive eller volatile retning. Problemet med at lade opsparingen stå på en bankkonto er, at pengene ofte får mindre værdi med tiden grundet inflation. Derfor risikerer du nemt, at en opsparing på f.eks. 50.000 kr. bliver meget mindre værd om et par år, hvorfor den bedste strategi for mange er at sende pengene ud at arbejde.
Spred investeringerne
Smykkekoncernen Pandora viser, hvordan selv store og kendte selskaber kan opleve store kursudsving, hvis der sker ændringer i markedet, ledelsen eller virksomhedens aftaler. Jesper “Kasi” Nielsen spillede en central rolle i Pandoras internationale gennembrud, men kom senere i konflikt om milliardstore earn-out-betalinger. Læs mere om Kasi Jesper her og få endnu mere indblik i historiens mange detaljer. Denne type uventede begivenheder understreger vigtigheden af at sprede sine investeringer og tænke langsigtet som privat investor.
Da regeringen skabte aktiesparekonto-løsningen tilbage i 2019, var det netop med håbet om at gøre det både mere attraktivt og lettere for den almindelige forbruger at sætte penge i aktier. Guleroden var en lavere skattesats på aktieindkomsten. Med en aktiesparekonto betaler du kun 17% af din aktieindkomst modsat satsen på henholdsvis 27% og 42% for almindelige aktiedepotkonti. Løsningen er primært forbeholdt de “små” investorer, da den er omfattet af et årligt indskudsloft samt lagerskatprincippet.
Sådan opretter du en aktiesparekonto
En Aktiesparekonto kan oprettes gennem danske banker og investeringsplatforme som Nordnet ved en almindelig forespørgsel om at få oprettet en sådan konto. Husk her at være specifik i din forespørgsel. Du kan ikke blot oprette en almindelig aktiedepotkonto, indsætte penge til din aktiehandel og herefter gør hævd på, at du ønsker skattefordelen på 17%, fordi du har overholdt alle aktiesparekonto-reglerne.
Kontoen skal være oprettet specifikt som én aktiesparekonto fra dag 1, og du må kun oprette denne ene konto. Denne kobles direkte til dit MitID, da den kun må have én ejer. Du skal ligeledes være bosiddende i Danmark og være fuldt skattepligtig her i landet.
Du overfører penge til kontoen som normalt. Husk blot, at indskudsloftet pr. 2025 er 166.200 kr. og 174.200 for 2026. Du kan investere i børsnoterede aktier, distribuerende aktiebaserede investeringsforeninger og de såkaldte børsnoterede fonde (ETF) på SKAT’s positivliste. Købet foregår på følgende vis:
- Gå ind under dit ASK-depot.
- Find den aktie/ETF du ønsker at købe.
- Læg en ordre (som ved normal aktiehandel).
- Kurs + handelsomkostninger bliver dernæst trukket fra pengene på kontoen.
Aktiesparekonto vs. almindeligt aktiedepot
Du kan som sagt vælge flere kontoløsninger, når du skal i gang med at investere i aktier, og de har hver især deres styrker og svagheder.
Det klassiske valg er en aktiedepotkonto. Her er fordelen, at der ikke er et indskudsloft, men skattesatsen for aktieindkomster er tilsvarende højere. Du skal pr. 2025 betale 27% for en aktieindkomst på 67.500 kr og derunder, mens du modsat betaler 42% i skat, hvis indkomsten beløber sig til mere end 67.500 kr.
Bemærk dog, at du først betaler skat i det øjeblik, du realiserer denne indkomst – forstået som et salg af aktierne. Det kaldes realisationsprincippet.
Med en aktiesparekonto vil der altid være en begrænsning i form af et indskudsloft, da ordningen ikke må kunne misbruges af storaktionærer. Til gengæld betaler du blot 17% for din aktieindkomst, eller et positivt afkast, efter lagerprincippet. Aktiesparekontoen beskattes du årligt af din aktiegevinst, og ikke kun, når du sælger dine aktier, hvilket kan være én af de ulemper, du skal tænke ind i dine overvejelser.
Dit afkast beskattes imidlertid kun af forskellen mellem værdien ved årets start og slut – altså den reelle gevinst.
Strategier til brug af aktiesparekonto
En aktiesparekonto passer især godt til den type investeringer, der forventes at stige jævnt over tid, herunder globale fonde eller større, stabile selskaber. Til gengæld er den mindre velegnet til de mere volatile aktier som f.eks Nvidia, fordi du netop betaler skat hvert år, også selvom du ikke har solgt noget.
En stor fordel er, at du frit kan købe og sælge løbende på kontoen, uden at det udløser ekstra realisationsskat undervejs, hvilket gør det nemmere at ændre aktiestrategien. Udbyttet beskattes som nævnt ekstra lavt. Derfor kan ASK være et godt sted at starte, hvis du er ny investor og gerne vil lære at investere langsigtet.
Opsummering
Selvom en aktiesparekonto har et indskudsloft og beskattes efter lagerprincippet, giver den stadig et solidt udgangspunkt for langsigtet opsparing, fordi pengene netop arbejder bedre end på en almindelig bankkonto.
Derfor er en aktiesparekonto et oplagt første skridt for alle, der vil investere mere trygt og overskueligt. Den er ligeledes omfattet af mere simple regler, idet den primært blev oprettet til nye aktionærer. Al skat bliver eksempelvis automatisk indberettet til SKAT.
