Børneopsparing: regler, beløbsgrænser og skat i 2026

En børneopsparing er en særlig bankkonto til et barn, hvor afkastet er fritaget for indkomstskat. Til gengæld er der loft over, hvor meget der må sættes ind, og pengene er bundet i en årrække.

Denne side gennemgår de gældende regler: beløbsgrænserne, hvem der må oprette kontoen, hvornår pengene kan udbetales, hvordan skattefriheden fungerer, og hvordan ordningen hænger sammen med reglerne om afgiftsfrie gaver.

Reglerne er fastsat i lovgivningen og gælder ens i alle banker. Det er alene renten og investeringsmulighederne, den enkelte bank selv bestemmer.

Beløbsgrænserne

Der må indbetales højst 6.000 kr. om året og højst 72.000 kr. i alt på en børneopsparing.

Grænserne har været uændrede siden 1. januar 2018, hvor de blev fordoblet fra tidligere 3.000 kr. årligt og 36.000 kr. samlet.

To ting er værd at bemærke:

Loftet gælder pr. barn — ikke pr. konto. Der kan kun oprettes én børneopsparing pr. barn, og de 72.000 kr. er den samlede grænse uanset antal konti eller banker.

Afkast tæller ikke med i loftet. Renter og gevinster, kontoen selv genererer, er ikke indbetalinger. En konto kan derfor godt ende med at indeholde mere end 72.000 kr.

Der er ikke krav om at indbetale hvert år. Indbetaler man mindre end 6.000 kr. i et år, kan det ikke overføres til året efter.

Sætter man mere ind, end loftet tillader, kan banken afvise eller tilbageføre beløbet. Det er derfor værd at holde styr på totalen, hvis flere i familien indbetaler.

Hvem må oprette kontoen?

Her er reglen strammere, end mange tror.

Kontoen kan kun oprettes af en person, der er beslægtet med barnet i ret opstigende linje — altså forældre, bedsteforældre eller oldeforældre. Adoptivforældre samt sted- og plejeforældre er omfattet.

Barnet kan ikke selv oprette kontoen. Den person, der opretter den, kaldes indskyderen, og indskyderen behøver ikke at være barnets værge.

Venner, gudforældre, onkler og tanter kan altså ikke oprette en børneopsparing til barnet. De kan derimod godt indbetale på en almindelig konto i barnets navn.

Kontoen skal være oprettet inden udgangen af det kalenderår, hvor barnet fylder 14 år. Efter det tidspunkt kan den ikke længere etableres.

Bindingsperioden og udbetaling

Pengene på en børneopsparing er bundet. Det er kernen i ordningen og forklaringen på skattefriheden.

Reglerne er:

• Bindingsperioden skal være på mindst 7 år
• Den kan tidligst udløbe, når barnet fylder 14 år
• Den skal senest udløbe ved udgangen af det år, hvor barnet fylder 21 år

Begge betingelser skal være opfyldt. Oprettes kontoen, når barnet er 10 år, kan pengene derfor tidligst frigives, når barnet er 17 — fordi de syv år først er gået da.

Det er indskyderen, der aftaler bindingsperioden med banken, og som bestemmer, om udbetalingen skal ske på én gang eller i rater.

Bindingen har en beskyttende funktion. Pengene tilhører barnet hele vejen igennem, og de kan ikke hæves undervejs — heller ikke af den, der har indbetalt dem.

Hvad sker der ved frigivelsen?

Ved bindingsperiodens udløb overgår kontoen typisk til en almindelig opsparingskonto i barnets navn. Fra det tidspunkt gælder de sædvanlige skatteregler for afkastet.

Om barnet kan se kontoen inden frigivelsen, varierer fra bank til bank. Nogle banker giver adgang til at se saldoen, når barnet fylder 18, uden at det giver rådighed over pengene.

Skattefriheden

Renter og afkast, der tilskrives kontoen i bindingsperioden, er fritaget for indkomstskat.

Det er den ene reelle fordel ved ordningen sammenlignet med en almindelig konto, og forklaringen på, at børneopsparingen fortsat bruges.

To forbehold hører med:

Indbetalingerne er ikke fradragsberettigede. Fradragsretten fandtes indtil 1. januar 1987, hvor den blev afskaffet som led i skattereformen. Ældre omtaler af ordningen nævner den stadig — den er ikke længere gældende.

Skattefriheden gælder bindingsperioden. Når kontoen er frigivet og overgået til en almindelig opsparingskonto, beskattes afkastet efter de sædvanlige regler.

Sammenhængen med gavereglerne

Dette punkt overses ofte, og det kan have konkret betydning i familier, hvor der gives større beløb.

Indskud på en børneopsparing tæller med i det beløb, man afgiftsfrit kan give hvert af sine børn eller børnebørn. I 2026 er det beløb 80.600 kr. pr. giver pr. modtager. I 2025 var det 76.900 kr.

Et eksempel: indbetaler en bedsteforælder 6.000 kr. på barnebarnets børneopsparing og samtidig giver 78.000 kr. kontant samme år, er de samlede 84.000 kr. over grænsen. Der skal betales gaveafgift af de 3.400 kr., der overstiger.

Grænsen gælder pr. giver. To forældre kan derfor hver give 80.600 kr., altså 161.200 kr. tilsammen i 2026.

Satsen for gaveafgift er 15 % af det overskydende beløb for forældre, børn og børnebørn. For bedsteforældre og stedforældre er satsen 36,25 %.

Alternativer, når loftet er nået

Når de 72.000 kr. er indbetalt, findes der andre måder at spare op til et barn på. De er ikke bedre eller dårligere — de fungerer bare anderledes.

Almindelig konto eller depot i barnets navn

Der er intet særskilt indbetalingsloft, og kontoen kan oprettes når som helst. Til gengæld beskattes afkastet efter de almindelige regler.

For mindreårige gælder her, at barnets personfradrag kan dække en del. I 2026 er personfradraget 54.100 kr. mod 51.600 kr. i 2025. Der er ikke længere et reduceret personfradrag for personer under 18 år.

Har barnet ingen anden indkomst, vil et beskedent afkast derfor ofte være dækket af fradraget i praksis. Det afhænger dog af de konkrete beløb og af barnets samlede skattepligtige indkomst.

Depot i den voksnes eget navn

Nogle vælger at spare op i eget navn og først overdrage beløbet senere. Så beskattes afkastet hos den voksne undervejs, og en senere overdragelse er omfattet af gavereglerne.

Fordelen er fuld rådighed. Ulempen er beskatningen undervejs og gavegrænsen ved overdragelsen.

Aktiesparekonto

En aktiesparekonto har sit eget regelsæt med en lavere skattesats og et lovbestemt indskudsloft, og der kan kun være én pr. person. Reglerne er gennemgået i artiklen om aktiesparekonto.

Kan en børneopsparing investeres?

Ja. Flere banker tilbyder, at midlerne på en børneopsparing placeres i værdipapirer frem for at stå kontant til en indlånsrente.

Det ændrer ikke ved skattefriheden i bindingsperioden, men det ændrer risikoen. En kontant konto giver en kendt, variabel rente. En investeret konto kan både stige og falde i værdi, og der kan være omkostninger til handel og til de valgte fonde.

Om det ene eller det andet er passende, afhænger af den enkeltes forhold, tidshorisont og risikovillighed. Det er ikke et spørgsmål, denne side besvarer.

Begreberne bag værdipapirer og regnskabstal er forklaret i gennemgangen af, hvad aktiver betyder. Hvordan depoter og garantiordninger fungerer hos en typisk dansk udbyder, er beskrevet i artiklen om Nordnet.

Ordforklaringer

Indskyder — den person, der opretter børneopsparingen og indbetaler på den. Behøver ikke at være barnets værge.

Ret opstigende linje — slægtskab opad: forældre, bedsteforældre, oldeforældre.

Bindingsperiode — den periode, hvor pengene ikke kan hæves. Mindst 7 år på en børneopsparing.

Personfradrag — det beløb, man kan tjene, før der betales indkomstskat. 54.100 kr. i 2026.

Gaveafgift — den afgift, der betales af gaver over den årlige afgiftsfrie grænse. 15 % for forældre, børn og børnebørn.

Kapitalindkomst — blandt andet renter og visse gevinster. Beskattes efter andre regler end lønindkomst.

Frigivelse — det tidspunkt, hvor bindingsperioden udløber, og pengene overgår til barnets frie rådighed.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er generel information om reglerne for børneopsparing. Den er ikke skatterådgivning, ikke investeringsrådgivning og ikke en anbefaling af en bestemt opsparingsform, bank eller investering.

Beløbsgrænser, satser og regler reguleres årligt og kan ændres ved lov. Tallene i artiklen gælder 2026, medmindre andet er angivet. Skattemæssige forhold afhænger af den enkeltes situation.

Investering af en børneopsparing i værdipapirer indebærer risiko for tab. Historiske afkast siger intet om den fremtidige udvikling.

Spørgsmål om beskatning, gaveafgift og indberetning bør rettes til Skattestyrelsen. Har du brug for vejledning om din egen situation, kan du kontakte din bank eller en rådgiver med tilladelse fra Finanstilsynet.

Ofte stillede spørgsmål om børneopsparing

Hvor meget må man indbetale på en børneopsparing?

Højst 6.000 kr. om året og højst 72.000 kr. i alt pr. barn. Grænsen gælder samlet, uanset hvor mange der indbetaler, og uanset bank. Afkast fra kontoen tæller ikke med i loftet.

Hvem må oprette en børneopsparing?

Kun en person beslægtet med barnet i ret opstigende linje — forældre, bedsteforældre eller oldeforældre, herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre. Barnet kan ikke selv oprette kontoen, og der kan kun være én konto pr. barn.

Hvornår kan pengene udbetales?

Tidligst når barnet fylder 14 år, og tidligst efter mindst 7 års binding. Udbetalingen skal senest ske ved udgangen af det år, hvor barnet fylder 21 år.

Skal der betales skat af afkastet?

Nej. Renter og afkast i bindingsperioden er fritaget for indkomstskat. Til gengæld er indbetalingerne ikke fradragsberettigede — den fradragsret blev afskaffet i 1987.

Hvornår er det for sent at oprette kontoen?

Kontoen skal være oprettet inden udgangen af det kalenderår, hvor barnet fylder 14 år.

Tæller indbetalinger med i gavereglerne?

Ja. Indskud på en børneopsparing tæller med i det beløb, man afgiftsfrit kan give hvert af sine børn eller børnebørn — 80.600 kr. pr. giver i 2026. Overskrides grænsen, betales 15 % gaveafgift af det overskydende for forældre, børn og børnebørn.

Kan en børneopsparing investeres i værdipapirer?

Ja, flere banker tilbyder det. Skattefriheden i bindingsperioden er den samme, men værdien kan både stige og falde, og der kan være omkostninger til handel og fonde.