Vedvarende energi omtales ofte som ét investeringstema. I praksis dækker betegnelsen over selskaber med vidt forskellige forretningsmodeller, som reagerer forskelligt — og undertiden modsat — på de samme begivenheder.
Denne guide gennemgår, hvordan sektoren er bygget op, hvilke risici der er specifikke for netop denne branche, og hvad forskellen er på at eje enkeltaktier og fonde.
Guiden anbefaler ikke bestemte selskaber, fonde eller strategier. Om en investering passer til dig, afhænger af forhold, denne side ikke kender.
Værdikæden i vedvarende energi
"Grønne aktier" dækker over fem meget forskellige roller. De reagerer ikke ens på samme nyhed.
| Rolle | Tjener penge på | Primære risici |
|---|---|---|
| Projektejer | Salg af strøm fra egne anlæg over årtier samt frasalg af ejerandele | Renter, byggeomkostninger, elpriser, tilladelser |
| Udstyrsproducent | Salg af møller, paneler eller anlæg samt serviceaftaler | Marginer, råvarepriser, konkurrence, ordreindgang |
| Infrastruktur | Kabler, nettilslutning og transmissionsløsninger | Projekteksekvering, få store kunder, kapacitetsopbygning |
| Installation og service | Opsætning, drift og vedligehold, ofte med specialudstyr | Aktivitetsniveau, kapacitetsudnyttelse |
| Energieffektivisering | Produkter, der reducerer forbrug frem for at producere energi | Byggeaktivitet, energipriser i produktionen, bygningsregler |
Konsekvensen: Bliver et projekt forsinket, rammer det projektejeren med udskudte indtægter, mens leverandøren måske allerede har leveret og faktureret. Lave elpriser rammer ejeren, ikke producenten. Stigende stålpriser rammer producenten, ikke ejeren.
Sektoren bevæger sig ikke som en blok
Det er den vigtigste iagttagelse i hele guiden.
Fem forskellige roller indgår i den samme værdikæde, og de tjener penge på hver sin måde:
- Projektejeren bygger og driver anlægget og sælger strømmen
- Udstyrsproducenten sælger møllerne eller panelerne
- Infrastrukturselskabet leverer kabler og nettilslutning
- Installatøren sætter anlæggene op og servicerer dem
- Energieffektiviseringsselskabet reducerer forbrug frem for at producere energi
Konsekvensen er, at samme nyhed rammer forskelligt.
Lave elpriser rammer projektejerens indtjening direkte. Udstyrsproducenten mærker det ikke — møllerne er solgt uanset hvad.
Stigende stålpriser presser producentens margin med det samme. For ejeren betyder det først noget ved næste investeringsbeslutning.
En forsinkelse på et projekt giver ejeren udskudte indtægter og risiko for nedskrivning. Leverandøren kan allerede have leveret og faktureret.
Lave vindhastigheder reducerer ejerens produktion. Producenten påvirkes ikke.
Ejer man både en projektudvikler og en udstyrsproducent, ejer man derfor ikke to versioner af samme satsning. Man ejer to forretninger med forskellige drivkræfter — men med én fælles afhængighed: politiske rammevilkår.
Forskellen mellem de to modeller er gennemgået konkret i artiklen om Ørsteds forretningsmodel.
De fire sektorspecifikke risici
De fire sektorspecifikke risici
| Risiko | Mekanikken |
|---|---|
| Rentefølsomhed | Anlæg koster meget på forhånd og tjener sig hjem over årtier. Stigende renter gør finansieringen dyrere, sænker nutidsværdien af fremtidige indtægter og reducerer den pris, købere vil betale for færdige anlæg. Tre effekter på én gang |
| Politisk afhængighed | Efterspørgslen skabes af udbudsrunder, støtteordninger og nettilslutninger. Også allerede godkendte projekter kan få inddraget tilladelser |
| Kannibalisering | Jo mere sol- og vindkapacitet der bygges, jo lavere bliver elprisen netop i de timer, hvor anlæggene producerer. Sektoren underminerer dermed sin egen indtægt |
| Kapitalbehov | Selskaber i opbygningsfasen henter løbende ny kapital. Hver runde udvander eksisterende ejere, og udebliver finansieringen, opstår et likviditetsproblem |
Tre danske eksempler på, hvad risiciene har kostet
- Green Hydrogen Systems — børsnoteret elektrolyseproducent. Konkurs i juni 2025 efter mislykkede kapitalrejsninger. Aktionærerne fik oplyst, at de ikke skulle forvente udbetalinger.
- Better Energy — privatejet solparkudvikler. Driftsselskaberne begæret konkurs i februar 2025. Investorernes tab er opgjort til over en milliard kroner.
- Ørsted — nedskrivninger på 26,8 mia. kr. i 2023 og 15,6 mia. kr. i 2024, udbytte sat på pause i tre regnskabsår og en kapitalforhøjelse på 60 mia. kr. i 2025.
Rentefølsomheden er den vigtigste mekanisme
Den forklarer mere end noget andet, hvorfor sektoren faldt kraftigt fra 2022.
Et vind- eller solprojekt koster mange milliarder på forhånd og tjener pengene ind over 20-30 år. Værdien afhænger derfor af, hvad fremtidige indtægter er værd i dag — en omregning, der kaldes diskontering og bruger renteniveauet.
Når renten stiger, sker tre ting samtidig:
- Finansieringen af byggeriet bliver dyrere
- Fremtidige indtægter tæller mindre i nutidsværdi
- Prisen på færdige anlæg falder, fordi køberne — typisk pensionskasser — sammenligner med, hvad de kan få på obligationer
Det er den samme mekanisme tre gange, og den virker begge veje.
Kannibalisering
Denne er kontraintuitiv, men den er reel og har allerede væltet en dansk virksomhed.
Alle solcelleanlæg producerer på samme tid af døgnet. Jo mere kapacitet der bygges, jo lavere bliver elprisen præcis i de timer, hvor anlæggene leverer. I perioder kan prisen gå under nul.
DR’s klimaanalytiker formulerede det sådan, at solcellemarkedet æder sig selv, fordi det har så stor succes.
For Better Energy betød det, at virksomhedskunder fravalgte de lange fastprisaftaler, forretningen byggede på, samtidig med at værdien af færdige solparker faldt. Selskabets driftsselskaber blev begæret konkurs i februar 2025.
Samme dynamik gælder i mindre grad for vind, hvor produktionen er mere spredt over døgnet.
Politisk afhængighed
Efterspørgslen i sektoren skabes i høj grad politisk: udbudsrunder tildeler arealerne, støttekontrakter fastsætter prisen, og nettilslutninger afgør, hvornår anlæggene kan levere.
Det skærer begge veje. Politisk medvind skaber ordrer, der ellers ikke ville findes. Politisk modvind fjerner dem lige så hurtigt.
Og risikoen rammer ikke kun nye projekter. Ørsted fik i 2025 udstedt stop-work-ordrer på amerikanske projekter, der allerede var godkendt og næsten færdigbyggede.
Kapitalbehov og udvanding
Mange selskaber i sektoren befinder sig i en opbygningsfase, hvor de bruger flere penge, end de tjener.
Det betyder gentagne kapitaludvidelser. Hver runde reducerer eksisterende aktionærers ejerandel — det kaldes udvanding — og hvis en finansieringsrunde mislykkes, opstår der et likviditetsproblem.
Green Hydrogen Systems gennemførte flere kapitaludvidelser og gik i rekonstruktion i marts 2025, da den nødvendige kapital ikke kunne skaffes. Selskabet gik konkurs i juni samme år, og aktionærerne fik oplyst, at de ikke skulle forvente udbetalinger.
Grøn er ikke det samme som sikker
Et selskabs formål siger intet om dets finansielle holdbarhed.
Tre danske eksempler fra de seneste år:
- Green Hydrogen Systems var børsnoteret og gik konkurs
- Better Energy var aldrig børsnoteret og gik konkurs
- Ørsted overlevede, men efter nedskrivninger på over 40 mia. kr., tre år uden udbytte og en kapitalforhøjelse på 60 mia. kr.
Blandt de ramte investorer var ATP, Industriens Pension og Norlys. Professionelle investorers deltagelse er ikke en kvalitetsgaranti.
Sektorens danske selskaber er gennemgået enkeltvis i oversigten over grønne aktier i Danmark.
Hvad man kan se efter i regnskaberne
Ud over de almindelige nøgletal er nogle poster særligt oplysende i denne sektor:
- Nedskrivninger — signalerer, at forudsætningerne for et projekt har ændret sig
- Kapacitet under opførelse — ren omkostning i dag, indtægt senere. Viser kapitalbindingen
- Ordrebeholdning — hos leverandører. Siger noget om aktivitet, intet om margin
- Gæld i forhold til indtjening — afgør, hvor meget renteudsving betyder
- Kassebeholdning og forbrug — hvor længe rækker kapitalen ved uændret forbrug
- Frasalg og partnerskaber — mange projektejere er afhængige af at kunne sælge ejerandele videre
Enkeltaktier eller fonde
De to tilgange har forskellige egenskaber, og forskellen er værd at forstå frem for at vælge på fornemmelse.
Enkeltaktier giver kontrol over, hvilken rolle i værdikæden man eksponerer sig mod, men koncentrerer risikoen på ét selskab. Konkursrisikoen er reel.
Sektorfonde og ETF’er spreder på flere selskaber, men fjerner ikke sektorrisikoen — alle selskaberne rammes af de samme renter og politiske beslutninger. Fondsudbydere skriver det selv i deres materiale: en fond, der investerer i et begrænset antal markedssektorer, påvirkes kraftigere af kursbevægelser end en bredt spredt fond.
Bredde varierer voldsomt. En “clean energy”-fond er snæver. En “ESG”-fond kan indeholde selskaber uden noget grønt produkt overhovedet. En “klimafond” kan være begge dele. Navnet siger sjældent nok — investeringspolitikken skal læses.
Overlap er hovedreglen. En bred global indeksfond indeholder allerede mange af de samme selskaber. Køber man en sektorfond oveni, bliver koncentrationen større end tilsigtet.
Praktiske forhold
- Valuta — mange selskaber i sektoren rapporterer i euro eller dollar, mens aktien handles i kroner
- Beskatning — investeringsbeviser og ETF’er beskattes ofte efter andre regler end enkeltaktier
- Kontotype — både aktier og godkendte fonde kan som udgangspunkt indgå i en aktiesparekonto
- Omkostninger — løbende omkostninger i en fond trækkes fra afkastet uanset udviklingen
Spørgsmål om beskatning i den enkelte situation hører hjemme hos Skattestyrelsen eller en rådgiver.
Greenwashing
Fordi der ikke findes en fælles definition af en grøn investering, er der plads til fortolkning.
Fire ting kan undersøges:
- Hvor stor en del af omsætningen kommer fra den grønne aktivitet? Et selskab kan have et grønt datterselskab og en fossil hovedforretning
- Er målene konkrete og tidsfæstede? Et mål uden delmål er svært at holde nogen op på
- Rapporteres der på det? EU’s rapporteringskrav har gjort sammenligning lettere, men detaljeringsgraden varierer
- Hvad siger tredjepart? ESG-vurderinger fra uafhængige analysehuse er et supplement, ikke et bevis — de samme selskaber får ofte forskellige scorer hos forskellige udbydere
Ordforklaringer
- Diskontering — omregning af fremtidige beløb til nutidsværdi ved hjælp af en rentesats.
- Kannibalisering — at ny produktionskapacitet sænker prisen i netop de timer, hvor den selv producerer.
- Negative elpriser — perioder hvor prisen går under nul, typisk ved høj produktion og lavt forbrug.
- PPA — Power Purchase Agreement. En langvarig aftale om at levere strøm til en aftalt pris.
- CfD — støttekontrakt med en aftalt pris pr. produceret enhed, hvor forskellen til markedsprisen udlignes begge veje.
- Udvanding — at eksisterende ejeres andel bliver mindre, når der udstedes nye aktier.
- Nedregulering — at et anlæg producerer mindre end muligt på grund af netbegrænsninger eller lave priser.
- ESG — Environmental, Social and Governance. En bredere vurdering end “grøn”.
Kildehenvisninger
Artiklens oplysninger bygger på følgende kilder. Data er kontrolleret den 12. august 2026.
- BlackRock – produktside for iShares Global Clean Energy Transition UCITS ETF med risikooplysninger om sektorkoncentration og valuta: blackrock.com
- iShares – nøgletal og historisk afkast for Global Clean Energy ETF: ishares.com
- DR – om kannibalisering af elpriserne i solcellemarkedet: dr.dk
- Søfart – om konkursen i Green Hydrogen Systems og aktionærernes stilling: soefart.dk
- Ingeniøren – om investorernes tab i Better Energy: ing.dk
- Ørsted A/S – årsrapport 2024 med nedskrivninger, forretningsplan og risikoafsnit: orsted.com (PDF)
- Skattestyrelsen – beskatning af aktier, investeringsbeviser og aktiesparekonto: skat.dk
- Finanstilsynet – tilsyn med finansielle virksomheder og advarselsliste: finanstilsynet.dk
Ofte stillede spørgsmål
Bevæger grønne aktier sig ens?
Nej. En projektejer, en udstyrsproducent og et kabelselskab reagerer forskelligt på samme nyhed. Lave elpriser rammer ejeren, ikke producenten. Stigende stålpriser rammer producenten, ikke ejeren. Fælles er kun afhængigheden af politiske rammevilkår.
Hvorfor falder grønne aktier, når renten stiger?
Fordi projekterne koster meget på forhånd og tjener sig hjem over årtier. Stigende renter gør finansieringen dyrere, sænker nutidsværdien af fremtidige indtægter og reducerer den pris, købere vil betale for færdige anlæg — tre effekter på én gang.
Hvad er kannibalisering af elprisen?
At jo mere sol- og vindkapacitet der bygges, jo lavere bliver elprisen netop i de timer, hvor anlæggene producerer. Sektoren underminerer dermed sin egen indtægt. Det var en væsentlig årsag til Better Energys sammenbrud.
Er en fond sikrere end en enkeltaktie?
En sektorfond spreder på flere selskaber og fjerner konkursrisikoen ved ét enkelt. Men den fjerner ikke sektorrisikoen — alle selskaberne rammes af de samme renter og politiske beslutninger. Fondsudbyderne skriver det selv i deres risikooplysninger.
Kan man tabe alt på en grøn aktie?
Ja. Både Green Hydrogen Systems og Better Energy gik konkurs i 2025, og aktionærerne og investorerne fik i praksis ingenting. Ved konkurs står aktionærer bagerst efter alle kreditorer.
Betyder ESG det samme som grøn?
Nej. ESG dækker også sociale forhold og selskabsledelse. Et selskab kan have et grønt produkt og score lavt på ESG — og omvendt. Scorerne udarbejdes desuden af private analysehuse efter forskellige metoder.
Hvad skal man se efter i regnskabet?
Ud over de almindelige nøgletal især nedskrivninger, kapacitet under opførelse, gældsniveau, kassebeholdning i forhold til forbrug og — for projektejere — evnen til at sælge ejerandele videre.
