En børneopsparing er en særlig opsparingskonto, som kan oprettes af barnets forældre eller værge. Man vælger selv, hvor meget og hvor ofte der indbetales, så længe det samlede beløb ikke overstiger 6.000 kr. om året. Der må kun oprettes én børneopsparingskonto pr. barn.
Kontoen kan tidligst oprettes ved barnets fødsel og senest det år, barnet fylder 14. Ofte lader man pengene stå, indtil barnet fylder 18 eller 21 år, så de kan bruges som en økonomisk hjælp.
Indhold
Fordelene ved en børneopsparing
Denne type konto er 100% skattefri. Kontoen er også fordelagtig for forældre, der gerne vil lære børnene om økonomisk ansvarlighed. Det kan være oplagt at samle familien omkring bordet og hygge jer med nogle nemme kortspil for børn, mens snakken falder på fremtiden og børneopsparingen. Sådan kan I både få en hyggestund og mulighed for at tale om, hvordan opsparingen kan komme barnet til gavn på sigt, hvad enten det bliver til en cykel, lejlighed eller studiestart.
Ved at kunne give børnene et større kontant beløb i eksempelvis 18-års alderen, kan der skabes en god økonomisk ballast ved indgangen til voksenlivet. Skal barnet eksempelvis på et længere udlandsophold, tage kørekort eller flytte hjemmefra, vil pengene fra opsparingskontoen kunne dække udgifterne.
Hvordan opretter du en børneopsparing?
Du skal kontakte din bank og gøre det klart, at du ønsker at oprette en børneopsparingskonto (og ikke blot en opsparingskonto), så du får gavn af skattefriheden.
Du skal tage stilling til følgende:
- Skal det være en traditionel konto eller en konto med mulighed for investering?
- Hvornår skal pengene udbetales til barnet?
- Hvor meget ønsker du at indbetale pr. måned?
I forbindelse med kontooprettelsen skal du oplyse barnets navn og CPR-nummer, ligesom du selv skal underskrive med MitID.
Så meget kan du indbetale
Når du opretter en børneopsparing, er der klare regler for, hvor meget der må sættes ind. Du må højest indbetale 6.000 kroner om året på kontoen, og i alt må der indbetales op til 72.000 kroner i hele opsparingsperioden. Du kan læse mere om reglerne og de præcise betingelser på Skat hjemmesiden. Bemærk, at selvom indbetalingerne har en maxgrænse, kan selve saldoen godt vokse ud over de 72.000 kroner, hvis der opnås afkast på opsparingen.
Det er kun barnets forældre eller værge, som kan oprette en børneopsparing, men andre, fx bedsteforældre, kan godt indbetale til kontoen, hvis aftalt med dem, der har oprettet den. Hvert barn må kun have én børneopsparing.
Skattefordele ved børneopsparing i Danmark
Både renter og afkast på en børneopsparing er skattefrie, da kontoen bliver oprettet under en særlig ordning godkendt af staten.
Det giver en klar fordel i forhold til almindelige opsparingskonti, hvor renter og gevinster typisk beskattes som kapitalindkomst, hvilket kan reducere det samlede afkast.
Opsparingskonto eller investering
Hvis du har indbetalt eksempelvis 50.000 til en børneopsparing over 10 år, er der en vis sandsynlighed for, at pengene mister værdi grundet inflation. Det vil indebære, at man ikke kan købe lige så meget for pengene i år 10 som i år 1.
Der er dog altid mulighed for at investere opsparingen. Beløbet kan investeres i værdipapirer eller i Ørsted aktier, og du vælger selv, om du vil lade banken investere for dig. Præcis som med alle andre former for handel med værdipapirer, herunder aktier, skal du på forhånd kende din risikoprofil.
- Har du en høj risikovillighed, hvor du gerne vil have et højt afkast på kort tid – med større risiko for at miste penge?
- Eller har du en lav risikovillighed, hvor du får et lavere, men stabilt afkast over en længere periode?
Du kan også vælge en 50/50-løsning.
Med skattefriheden vil du være i stand til at øge din indbetaling væsentligt, hvis du løbende vælger at investere. Med en fast overførsel på 4.000 kr årligt over en 18-årig periode og et forventeligt gennemsnitligt afkast på 5% vil du kunne gå fra et samlet beløb på 72.000 til 117.500 kr.
Hvornår og hvordan kan barnet få pengene udbetalt?
Barnet kan tidligst få udbetalt pengene fra en børneopsparing, når han eller hun fylder 14 år. Den seneste frist for udbetaling er 21 år.
Når man opretter en børneopsparing, er der en bindingsperiode på 7 år – og indestående beløb kan ikke udbetales i den mellemliggende periode. Ønsker man at forlænge bindingsperioden fra de 14 år til f.eks. 18 år, er det fuldt ud muligt.
Det er dit pengeinstitut, der udbetaler pengene. Det kan alt efter bankens vilkår ske som et samlet beløb eller i rater. Udbetales pengene, før barnet er 14 år, har forældrene råderetten over beløbet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange penge må man give i børneopsparing?
Beløbsgrænserne blev ændret pr. 2018. Det er nu muligt at indbetale max. 6.000 kr årligt. Der må totalt indbetales 72.000 kr, men der må godt stå mere på kontoen, hvis pengene eksempelvis investeres i værdipapirer.
Hvad er en normal børneopsparing på?
Det typiske beløb afhænger af, hvor længe og hvor meget man indbetaler årligt, dog max. 6.000 kr. Beløbet afhænger samtidig af, om man vælger at investere pengene i værdipapirer, eller blot lader beløbet stå og trække renter.