“Grønne aktier” er ikke en officiel kategori. Det er en samlebetegnelse for selskaber, hvis forretning på den ene eller anden måde understøtter omstillingen væk fra fossile brændsler.
Denne side gennemgår, hvilke danske selskaber der typisk regnes med, hvad de hver især laver, hvordan de adskiller sig fra hinanden, og hvilke risici der er specifikke for sektoren.
Siden rangerer ikke selskaberne og anbefaler hverken køb eller salg. Alle oplysninger er angivet med dato.
Danske selskaber med grøn profil
Oversigten er beskrivende og udgør ingen anbefaling. Selskaberne er ordnet efter, hvor i værdikæden de opererer.
| Selskab | Rolle | Børs |
|---|---|---|
| Ørsted | Ejer og driver havvindparker. Sælger strøm | Nasdaq Copenhagen |
| Vestas | Producerer og servicerer vindmøller | Nasdaq Copenhagen |
| NKT | Producerer højspændingskabler, der forbinder havvindparker med land | Nasdaq Copenhagen |
| Cadeler | Ejer specialskibe til installation af havvindmøller | Oslo Børs |
| Rockwool | Producerer isolering, der reducerer energiforbrug i bygninger | Nasdaq Copenhagen |
| Novonesis | Udvikler bioløsninger, der erstatter kemiske processer i industrien | Nasdaq Copenhagen |
Bemærk: Ikke alle danske selskaber med grøn profil er noteret i København. Cadeler er et dansk selskab noteret på Oslo Børs. Andre grønne virksomheder – blandt andet Danfoss og Grundfos – er slet ikke børsnoterede og kan derfor ikke købes som enkeltaktier.
Hvad er en grøn aktie?
Der findes ingen fælles definition, og det er værd at vide, før man læser en liste.
I praksis bruges begrebet om tre forskellige ting, som ikke er det samme:
Selskaber, der producerer vedvarende energi. Ørsted er det tydeligste danske eksempel.
Selskaber, der leverer udstyr eller infrastruktur til omstillingen. Vestas laver møllerne, NKT laver kablerne, Cadeler installerer møllerne til havs.
Selskaber, der reducerer energiforbrug eller erstatter forurenende processer. Rockwool isolerer bygninger, Novonesis erstatter kemiske processer med biologiske.
De tre grupper har vidt forskellige forretningsmodeller og risici. At samle dem under én betegnelse siger derfor mindre om aktien, end mange antager.
ESG er noget andet end grøn
ESG står for Environmental, Social and Governance — miljø, sociale forhold og selskabsledelse.
Det er en bredere vurdering end “grøn”. Et selskab kan have et grønt produkt og samtidig score lavt på arbejdsforhold eller ledelse. Omvendt kan et selskab uden et grønt produkt score højt på ESG.
ESG-scorer udarbejdes af private analysehuse efter forskellige metoder, og de samme selskaber får ofte forskellige scorer hos forskellige udbydere. De er et redskab, ikke en facitliste.
Værdikæden i havvind
Fordi havvind fylder mest i den danske sektor, er det værd at forstå, hvordan selskaberne forholder sig til hinanden. De tjener nemlig penge på helt forskellige måder i samme projekt.
| Led i kæden | Dansk eksempel | Hvordan der tjenes penge |
|---|---|---|
| Projektejer | Ørsted | Sælger strøm fra parken over mange år |
| Møllefabrikant | Vestas | Sælger møllen én gang, servicerer den i mange år |
| Kabelproducent | NKT | Sælger og installerer kabelforbindelsen |
| Installationsrederi | Cadeler | Udlejer specialskibe til opsætning |
Konsekvensen: de fire selskaber reagerer forskelligt på samme nyhed.
Bliver en havvindpark forsinket, rammer det projektejeren med udskudte indtægter, mens leverandørerne allerede kan have leveret og faktureret. Bliver en ny udbudsrunde aflyst, rammer det leverandørernes ordrebøger, mens en eksisterende park kører videre uændret.
Det er derfor, “grønne aktier” ikke bevæger sig i takt, selv når nyheden er den samme.
De enkelte selskaber
Ørsted
Ørsted ejer og driver havvindparker og sælger strømmen. Selskabet hed tidligere DONG Energy og har gennemgået en omstilling fra olie og gas til vedvarende energi.
Aktien har haft en hård periode. Efter store nedskrivninger på amerikanske projekter, en droppet vækstambition og en kapitalforhøjelse på 60 mia. kr. i 2025 handlede aktien i 138,80 kr. den 6. august 2026 — langt fra niveauet i begyndelsen af 2021.
Baggrunden er gennemgået nærmere på forsiden om Ørsted-aktien.
Vestas
Vestas producerer og servicerer vindmøller. Forretningen er delt i Power Solutions, som sælger møllerne, og Service, som vedligeholder dem.
Selskabet omsatte for 18.822 mio. euro i 2025 med en EBIT-margin før særlige poster på 5,7 % og venter 20-22 mia. euro og 6-8 % i 2026. Aktien lukkede i 178,05 kr. den 7. august 2026.
Se den fulde gennemgang af Vestas-aktien.
NKT
NKT producerer højspændingskabler — blandt andet de forbindelser, der fører strøm fra havvindparker ind til land. Selskabet blev grundlagt i 1891, har hovedkontor i Danmark og omkring 6.000 medarbejdere.
Aktien lukkede i 892,50 kr. den 30. juli 2026. Generalforsamlingen godkendte i marts 2026 årsrapporten for 2025 uden udbytte.
NKT er et eksempel på, at “grøn” eksponering ikke behøver at være et energiselskab. Kabler er infrastruktur, og efterspørgslen drives af elektrificering bredt — ikke kun af vind.
Cadeler
Cadeler ejer specialskibe, der installerer havvindmøller. Det er en flaskehals i værdikæden: uden installationsfartøjer kommer møllerne ikke op.
Selskabet er dansk, men noteret på Oslo Børs under CADLR. Det er værd at vide, hvis man leder efter aktien på Nasdaq Copenhagen.
Rockwool
Rockwool producerer stenuldsisolering. Forbindelsen til den grønne omstilling går gennem energieffektivitet: isolering reducerer varmeforbruget i bygninger.
Selskabet er et eksempel på den tredje kategori — det leverer hverken energi eller energiudstyr, men reducerer forbruget.
Novonesis
Novonesis udvikler bioløsninger — enzymer, mikroorganismer og kulturer — der erstatter kemiske processer i industrien. Enzymer i vaskemiddel gør det for eksempel muligt at vaske ved lavere temperatur.
Selskabet blev dannet i januar 2024, da Novozymes og Chr. Hansen fusionerede. Ældre lister over grønne aktier nævner stadig Novozymes — det selskab findes ikke længere selvstændigt. Se gennemgangen af Novozymes- og Novonesis-aktien.
Risikoen i sektoren
Grøn er ikke det samme som sikker
Sektoren omtales ofte som en langsigtet strukturel historie. Det siger ikke noget om risikoen i den enkelte aktie.
Tre forhold, der har ramt grønne aktier siden 2022:
- Rentefølsomhed. Vind- og solprojekter koster meget på forhånd og tjener sig hjem over mange år. Når renten stiger, bliver finansieringen dyrere, og fremtidige indtægter bliver mindre værd i dag.
- Materialepriser og forsinkelser. Fordyrelser og forsinkede projekter har ramt flere selskaber i sektoren direkte på indtjeningen.
- Politisk afhængighed. Efterspørgslen afhænger i høj grad af udbudsrunder, støtteordninger og nettilslutninger – altså af politiske beslutninger.
Et konkret eksempel: Green Hydrogen Systems
Selskabet udviklede elektrolyseanlæg til produktion af grøn brint og var i en periode en af de mest omtalte grønne aktier på Nasdaq Copenhagen.
- Rekonstruktionsforhandlingerne mislykkedes i juni 2025
- Aktien blev suspenderet den 20. juni 2025 og afnoteret den 25. juni 2025
- Selskabet oplyste, at aktionærerne ikke kunne forvente udbetalinger
- Blandt aktionærerne var pensionskassen ATP, som ved udgangen af 2024 ejede 6,8 % af aktierne
Eksemplet illustrerer, at et selskabs formål ikke siger noget om dets finansielle holdbarhed. En grøn forretningsmodel kan gå konkurs som enhver anden.
Rentefølsomheden er den vigtigste mekanisme
Det her forklarer mere end noget andet, hvorfor sektoren faldt kraftigt fra 2022.
Et vindprojekt koster mange milliarder på forhånd og tjener pengene ind over 20-30 år. Værdien af projektet afhænger derfor af, hvad fremtidige indtægter er værd i dag.
Når renten stiger, sker der to ting samtidig: finansieringen bliver dyrere, og fremtidige indtægter diskonteres hårdere — altså tæller mindre i nutidsværdi.
Begge dele trækker i samme retning. Det er derfor, grønne aktier ofte falder, når renten stiger, uden at der er sket noget som helst med selve forretningen.
Politisk afhængighed
Efterspørgslen i sektoren skabes i høj grad af politiske beslutninger: udbudsrunder, støtteordninger, nettilslutninger og klimamål.
Det skærer begge veje. Politisk medvind kan skabe ordrer, der ellers ikke ville findes. Politisk modvind kan fjerne dem lige så hurtigt.
Ørsteds nedskrivninger på amerikanske havbundsarealer er et konkret eksempel på, hvad ændrede rammevilkår kan koste.
Selskabsspecifik risiko
Det vigtigste forbehold: en grøn forretningsmodel er ikke en garanti mod konkurs.
Green Hydrogen Systems udviklede elektrolyseanlæg til grøn brint og var i en periode blandt de mest omtalte grønne aktier i Danmark. Efter mislykkede rekonstruktionsforhandlinger gik selskabet konkurs i juni 2025. Aktien blev afnoteret, og aktionærerne kunne ikke forvente udbetalinger.
Blandt aktionærerne var ATP, som ved udgangen af 2024 ejede 6,8 % af selskabet.
Greenwashing
Begrebet dækker over, at et selskab fremstiller sig selv som mere miljøvenligt, end forretningen giver belæg for.
Fordi der ikke findes en fælles definition af en grøn aktie, er der plads til fortolkning. Nogle forhold, man kan se efter:
Hvor stor en del af omsætningen kommer faktisk fra den grønne del? Et selskab kan have et grønt datterselskab og en fossil hovedforretning.
Er målene konkrete og tidsfæstede? “Klimaneutral i 2050” uden delmål er svært at holde nogen op på.
Rapporteres der på det? EU’s rapporteringskrav har gjort det lettere at sammenligne selskaber, men detaljeringsgraden varierer stadig.
Hvad siger tredjepart? ESG-vurderinger fra uafhængige analysehuse er et supplement — ikke et bevis.
Fonde frem for enkeltaktier
En del investorer får eksponering mod sektoren gennem fonde frem for gennem enkeltaktier.
Her er navngivningen værd at være opmærksom på, fordi den varierer betydeligt:
Clean energy-fonde investerer typisk snævert i vedvarende energi. Høj koncentration, høj volatilitet.
ESG-fonde screener bredt på miljø, sociale forhold og ledelse. De kan indeholde selskaber, der ikke er grønne i produktmæssig forstand.
Klimafonde kan være alt fra snævre til meget brede. Navnet siger sjældent nok — investeringspolitikken skal læses.
Bemærk desuden, at en bred global indeksfond allerede indeholder mange af de samme selskaber. Køber man en sektorfond oveni, kan man ende med en større koncentration, end man havde til hensigt.
Både enkeltaktier og fonde noteret på et reguleret marked kan som udgangspunkt indgå i en aktiesparekonto.
Ordforklaringer
ESG — Environmental, Social and Governance. En bredere vurdering end “grøn”, som også dækker sociale forhold og selskabsledelse.
Greenwashing — at fremstille sig selv som mere miljøvenlig, end forretningen giver belæg for.
Rentefølsomhed — at værdien af en investering ændrer sig meget, når renteniveauet ændrer sig.
Diskontering — at omregne fremtidige beløb til nutidsværdi. Jo højere rente, jo mindre er fremtidige beløb værd i dag.
Værdikæde — rækken af selskaber, der hver bidrager med et led i at få et produkt eller projekt færdigt.
Udbudsrunde — en offentlig proces, hvor retten til at bygge for eksempel en havvindpark tildeles.
Afnotering — at en aktie fjernes fra børsen og ikke længere kan handles.
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er faktuel information om danske selskaber med grøn profil og om forholdene i sektoren. Den er ikke investeringsrådgivning, ikke en anbefaling om at købe, beholde eller sælge værdipapirer, og ikke en rangering af selskaberne.
Omtalen af et selskab er ikke udtryk for en vurdering af det. Sektoren har historisk udvist store kursudsving, og enkelte selskaber er gået konkurs med tab af hele den investerede kapital til følge. Historiske kurser og regnskabstal siger intet om den fremtidige udvikling.
Vi er ikke registreret som investeringsrådgiver. Har du brug for vejledning om din egen situation, bør du kontakte en rådgiver med tilladelse fra Finanstilsynet. Officielle regnskaber og selskabsmeddelelser findes på de enkelte selskabers investorsider.
Kildehenvisninger
Artiklens tal og datoer bygger på følgende kilder. Data er kontrolleret den 10. august 2026.
- KapWatch – om konkursen i Green Hydrogen Systems og ATP’s ejerandel: kapwatch.dk
- Financer – oversigt over danske grønne aktier og forklaring af ESG: financer.dk
- TradeDesk – om rentefølsomheden i grønne energiaktier: tradedesk.dk
- TradeDesk – selskabsprofil for NKT samt generalforsamlingsbeslutninger i 2026: tradedesk.dk
- Wikipedia – NKT A/S: stiftelsesår, børsnotering og nøgletal: en.wikipedia.org
- Investtech – slutkurs for NKT den 30. juli 2026: investtech.com
- Investtech – slutkurs for Vestas den 7. august 2026: investtech.com
- Nordnet – noteringsoplysninger og selskabsmeddelelser for Cadeler: nordnet.dk
- Vestas – investorside med regnskaber og finanskalender: vestas.com
Ofte stillede spørgsmål om grønne aktier
Hvad er en grøn aktie?
Der findes ingen officiel definition. Begrebet bruges om selskaber, der producerer vedvarende energi, leverer udstyr og infrastruktur til omstillingen, eller reducerer energiforbrug og erstatter forurenende processer. De tre grupper har meget forskellige forretningsmodeller.
Hvilke danske grønne aktier findes der?
Blandt de mest omtalte er Ørsted, Vestas, NKT, Rockwool og Novonesis på Nasdaq Copenhagen samt Cadeler, der er dansk, men noteret på Oslo Børs. Danfoss og Grundfos er ikke børsnoterede.
Kan jeg stadig købe Novozymes-aktien?
Nej. Novozymes fusionerede med Chr. Hansen i januar 2024, og selskabet hedder i dag Novonesis. Ældre lister over grønne aktier nævner stadig Novozymes.
Hvad skete der med Green Hydrogen Systems?
Selskabet gik konkurs i juni 2025 efter mislykkede rekonstruktionsforhandlinger. Aktien blev suspenderet den 20. juni og afnoteret den 25. juni 2025, og aktionærerne kunne ikke forvente udbetalinger.
Hvorfor falder grønne aktier, når renten stiger?
Fordi projekterne koster meget på forhånd og tjener sig hjem over mange år. Stigende renter gør både finansieringen dyrere og fremtidige indtægter mindre værd i dag. Begge dele trækker værdien ned, uden at der nødvendigvis er sket noget i forretningen.
Er grønne aktier mere sikre end andre aktier?
Nej. Et selskabs formål siger intet om dets finansielle holdbarhed. Sektoren er både rentefølsom og politisk afhængig, og enkelte selskaber er gået konkurs.
Er ESG det samme som grøn?
Nej. ESG dækker også sociale forhold og selskabsledelse. Et selskab kan have et grønt produkt og alligevel score lavt på ESG — og omvendt. ESG-scorer udarbejdes desuden af private analysehuse efter forskellige metoder.
