Nordnet

Nordnet

Nordnet er en førende online handelsplatform i Norden, som gør det nemt for private investorer at handle fonde, aktier og andre værdipapirer. De har nogle brugervenlige værktøjer og konkurrencedygtige priser, hvilket betyder at de kan være en oplagt platform at benytte sig af for både nye og mere erfarne investorer.

Hvad er Nordnet?

Nordnet blev i 1996 grundlagt i Stockholm som den første internetbaserede børsmægler i Norden. Nordnet har været tilgængelig på det danske marked siden 2001 og tilbyder i dag investeringsmuligheder til kunder i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige og Finland. Platformen giver blandt andet adgang til aktier, fonde, pensionsopsparinger, kreditvurdering i forbindelse med udlån og børsnoterede fonde, også kaldet EFT’er. Alle disse muligheder bliver understøttet af en moderne og brugervenlig digital løsning. De har over flere år vundet flere priser for deres service, herunder “Årets Børsmægler” flere gange. 

Kom godt i gang på børsen

Kun få trin kræves, før at du kan komme i gang med at investere hos Nordnet:

  1. Opret en konto ved at udfylde dine oplysninger og vælg, om du ønsker at investere som privatperson, virksomhed eller mindreårig.
  2. Når kontoen så er oprettet, kan du overføre penge til dit aktiedepot via din bank.
  3. Dernæst kan du benytte dig af platformens søgefunktion til at finde aktier eller fonde, som du ønsker at investere i. Hvis du endnu ikke er helt sikker på hvad du skal vælge, så kan du også finde inspiration via den “Inspiration”-sektion de har.

Vælg de rette kontotyper

Nordnet tilbyder op til flere kontotyper, som dækker over nogle forskellige behov. Her får du et overblik, så du selv kan tage stilling til, hvad der kunne være relevant for dig:

  • Et aktiedepot er en standardkonto til handel med aktier og andre værdipapirer.
  • En aktiesparekonto er en skattemæssigt fordelagtig konto med en lavere beskatning på 17% af afkastet.
  • Et pensionsdepot er en opsparing målrettet pension med mulighed for at investere i værdipapirer.
  • En opsparingskonto dækker over en konto med en positiv indlånsrente for kontanter.
  • En konto for mindreårige giver børn muligheden for at få en god start på det at investere.

Månedsopsparing

En månedsopsparing er en særdeles populær funktion hos Nordnet, der gør det nemt at investere et fast beløb hver måned helt automatisk. Forbrugerrådet Tænk har senest anbefalet Nordnet for deres månedsopsparing i 2024, og har faktisk generelt anbefalet dem flere gange.

Hvordan fungerer månedsopsparingen?

Du vælger et fast beløb, dog på minimum 100 kroner, og bestemmer derefter hvilke fonde eller EFT’er, som pengene skal investeres i. Investeringen vil så ske automatisk hver måned på en fast dato, og du kan enten justere eller stoppe opsparingen når som helst det skulle være.

Fordele ved månedsopsparing

Fordelene ved månedsopsparingen kan primært deles op i automatisering, risikojustering og fleksibilitet. Du sparer for eksempel tid ved ikke selv at skulle placere dine handler manuelt hver måned, samtidig med at risici spredes over tid ved løbende investeringer. Sidst, men ikke mindst, så er det en ideel mulighed for de fleste at kunne vælge mellem flere forskellige fonde og EFT’er.

Nordnet priser

Som nævnt tilbyder Nordnet konkurrencedygtige priser uden depotgebyrer. Kurtagen vil variere afhængigt af handelsaktiviteten:

  • Standard på 0,10 % kurtage på minimum 25 kroner ved under 20 handler per måned.
  • Bonus på 0,075 % kurtage ved 20-39 handler per måned.
  • Pro på 0,05 % kurtage ved mindst 40 handler per måned.

Det er en nylig ting, at Nordnet har sænket og ensrettet minimumskurtagen til 25 kroner på tværs af alle markeder. Det gør det billigere at handle med især udenlandske aktier. Endvidere tilbydes der desuden ved en aktiesparekonto en lav kurtage på kun 10 kroner de første tre måneder.

Nordnet app

Med Nordnets app vil det være muligt at overvåge børsmarkedet og handle direkte på din smartphone. Funktionerne inkluderer blandt andet et brugervenligt login med MitID eller biometrisk genkendelse samt notifikationer om kursændringer via kursalarmer. Derudover har du også adgang til alle kontotyper og markeder, samt interaktive grafer til analyse af investeringer. Appen er altså ideel til investorer, som ønsker noget fleksibilitet og et overblik over deres portefølje, mens de er på farten. 

Noget tyder på, at appen bliver vedligeholdt, da den alene i 2024 er blevet opdateret med flere nye funktioner, heriblandt en optimeret udbytteside, en forbedret aktiescreener og en “mine noter”-funktion til at gemme personlige notater om aktier i.

Nordnet-appen har over 500.000 downloads, og må altså siges at være populær blandt de danske investorer. Den bliver af brugerne især rost for dens brugervenlighed, så den er velegnet til både nye og erfarne investorer, som gerne vil have muligheden for at holde øje med deres investeringer, selvom de ikke sidder foran computeren.

Ofte stillede spørgsmål

Er der stadig noget du er i tvivl om omkring Nordnet? Her følger tre spørgsmål, som folk ofte stiller.

Er Nordnet sikker?

Ja, Nordnet er en sikker platform, som bliver reguleret af de respektive finansielle myndigheder i Norden. Alle kundernes midler bliver opbevaret adskilt fra selskabets egne midler for at garantere ekstra sikkerhed.

Hvad koster det at have penge i Nordnet?

Der er ingen faste gebyrer for at have penge stående hos Nordnet. Du betaler kun kurtage ved handel med værdipapirer og eventuelle valutavekslingsomkostninger ved handel på udenlandske markeder.

Hvorfor skal man bruge Nordnet?

Nordnet er et oplagt valg for investorer på grund af deres brugervenlighed med nem oprettelse, lave omkostninger med konkurrencedygtige priser, samt deres fleksibilitet og avancerede værktøjer. Med sådanne funktioner henvender Nordnet sig derfor både til nybegyndere og erfarne investorer, som ønsker en moderne løsning til deres investeringer.

Indlæg oprettet 8

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen