Better Energy Aktie - den komplette guide

Better Energy aktie: derfor findes den ikke

Der findes ingen Better Energy-aktie. Selskabet har aldrig været børsnoteret, og de to primære driftsselskaber blev begæret konkurs i februar 2025.

Denne side forklarer, hvad Better Energy var, hvorfor forretningen brød sammen, hvem der reelt havde penge i selskabet, og hvad der siden er sket med solcelleparkerne.

Alle datoer og tal er kildeanførte.

Better Energy – de faktiske forhold

Der findes ingen Better Energy-aktie. Selskabet har aldrig været børsnoteret, og driftsselskaberne gik konkurs i februar 2025.

SelskabsformPrivatejet aktieselskab. Aldrig noteret på Nasdaq Copenhagen eller anden børs
ForretningUdvikling, finansiering, opførelse og drift af store solcelleparker. Aktiv i op til otte lande
KoncernstrukturBetter Energy Holding A/S med omkring 120 datterselskaber, herunder Better Energy A/S og Better Energy Denmark A/S
December 2024Koncernen begærer rekonstruktion
27. februar 2025Better Energy A/S og Better Energy Denmark A/S begæres konkurs. Cirka 80 medarbejdere afskediges. Holdingselskabet forsøges fortsat rekonstrueret
Nyt driftsselskabBetter Energy Management A/S etableres for at fastholde kompetencer og drift af eksisterende parker
SolcelleparkerneHver park er juridisk et selvstændigt selskab med eget CVR-nummer og var ikke selv under rekonstruktion eller konkurs

Kilde: Better Energys egne pressemeddelelser samt dansk erhvervspresse. Se kildeoversigten nederst i artiklen.

Selskabet var privatejet

Better Energy var organiseret som en privatejet koncern med Better Energy Holding A/S som moderselskab og omkring 120 datterselskaber under sig.

Aktierne var aldrig optaget til handel på et reguleret marked. Der har derfor aldrig eksisteret en kurs, en ticker eller en mulighed for privatpersoner at købe sig ind over en handelsplatform.

Det er en sondring, der forvirrer mange. At et selskab er stort, kendt og omtalt i erhvervsmedierne betyder ikke, at det er børsnoteret. Flere af Danmarks største virksomheder — Danfoss, Grundfos, LEGO — er heller ikke tilgængelige som aktier.

Adgangen til unoterede selskaber går normalt gennem professionelle investorer, kapitalfonde og pensionsselskaber, ikke gennem et almindeligt depot.

Hvad selskabet lavede

Better Energy udviklede, finansierede, byggede, ejede og drev store solcelleparker. Selskabet var på sit højeste aktivt i op til otte lande og vandt i 2021 EY’s Entrepreneur Of The Year i region København.

Forretningsmodellen var i grove træk:

  • Selskabet fandt og udviklede et projekt — jord, tilladelser, nettilslutning
  • Selskabet byggede parken for egen regning og risiko
  • Parken blev solgt eller delvist solgt til investorer, typisk pensionsselskaber
  • Selskabet solgte strømmen på lange fastprisaftaler til virksomheder

Bemærk det tredje ord i andet punkt: risiko. Det er kernen i, hvad der gik galt.

Hvorfor det brød sammen

Hvorfor forretningsmodellen brød sammen

Better Energy udviklede og byggede solcelleparker for egen regning og risiko og solgte dem derefter til investorer, typisk pensionsselskaber. Det gav en høj risiko koncentreret i ét led.

ForholdKonsekvens
Kannibalisering af elprisenJo flere solcelleparker der opføres, jo billigere bliver strømmen netop i de timer, hvor solen skinner. Parkerne underminerer dermed deres egen indtægt
Negative elpriserI perioder med høj solproduktion og lavt forbrug kan prisen gå under nul. Produktion giver da ingen indtægt
Færre fastprisaftalerNår spotprisen er lav om dagen, fravalgte virksomheder de lange fastprisaftaler, som var kernen i forretningen
Faldende værdiansættelserVærdien af solcelleparker faldt kraftigt. Da Better Energy selv bar risikoen i byggefasen, måtte selskabet bære værditabet
Uklare salgsvilkårAftalerne med store investorer indeholdt ifølge Økonomisk Ugebrev ikke fuld klarhed om endelige salgspriser og overdragelsestidspunkt
Udskudte betalingerSelskabet henviste selv til udskudte betalinger fra nøglepartnere og mindsket investorappetit i anden halvdel af 2024

Kernen: Better Energy tog hele den forretningsmæssige og finansielle risiko i hele udviklingsperioden. Da værdien af de færdige parker faldt, lå tabet hos selskabet selv – ikke hos køberne.

Kannibalisering

Den mest tankevækkende årsag er, at solenergi blev offer for sin egen succes.

DR’s klimaanalytiker Filip Knaack Kirkegaard beskrev mekanismen sådan: solcelleenergi har fået så stor succes, at strømmen er blevet meget billig netop i de perioder, hvor solen skinner. De parker, man sætter op, gør det faktisk værre — de æder det marked, de selv skal leve af.

Fænomenet kaldes kannibalisering. Alle solcelleparker producerer på samme tid af døgnet. Jo mere kapacitet der bygges, jo lavere bliver prisen i præcis de timer, hvor produktionen er høj.

I perioder kan prisen ligefrem gå under nul — negative elpriser — hvor produktion ikke giver nogen indtægt overhovedet.

Fastprisaftalerne forsvandt

Better Energys forretning byggede på at sælge strøm til virksomheder på lange fastprisaftaler.

Men når spotprisen midt på dagen er meget lav, mister sådan en aftale sin tiltrækning for køberen. Virksomhederne fravalgte derfor i stigende grad de aftaler, der var kernen i indtjeningen.

Værdifaldet ramte selskabet selv

Værdiansættelsen af solcelleparker faldt kraftigt i årene op til krisen, på grund af usikre afsætningsmuligheder og perioder med negative priser.

Fordi Better Energy bar risikoen selv gennem hele udviklingsperioden, måtte selskabet æde værdifaldet. Ifølge Økonomisk Ugebrev var der desuden i aftalerne med store investorer ikke fuld klarhed om de endelige salgspriser og om, hvornår ejerskabet skulle overgå.

Det er en risikofordeling, der fungerer, så længe værdierne stiger — og som bliver fatal, når de falder.

Til sammenligning har Ørsted samme grundmekanik i sin havvindmodel: byggerisikoen ligger hos udvikleren, indtil en ejerandel er solgt fra. Forskellen er størrelsen af balancen bag.

Forløbet

December 2024: Koncernen begærer rekonstruktion. Selskabet beskriver anden halvdel af 2024 som en perfekt storm af negative markedsforhold, mindsket investorappetit og udskudte betalinger fra nøglepartnere.

27. februar 2025: Efter en struktureret salgs- og kapitalrejsningsproces via Carnegie Investment Bank er der ikke kommet tilstrækkeligt attraktive bud. Better Energy A/S og Better Energy Denmark A/S begæres konkurs, og cirka 80 medarbejdere afskediges. Holdingselskabet søges fortsat rekonstrueret, og et nyt driftsselskab, Better Energy Management A/S, etableres for at fastholde drift og kompetencer.

April 2025: Andel overtager det fulde ejerskab af og bygherreansvaret for fire solcelleprojekter, fordi Better Energy ikke havde opfyldt sine økonomiske forpligtelser i partnerskabet Better Energy Andel P/S.

Better Energy A/S bærer i dag det officielle navn Byggeselskabet af 01.07.2015 A/S under konkurs.

Hvem tabte penge

Selv om der ikke var private aktionærer, var eksponeringen betydelig — og en stor del af den var indirekte dansk pensionsopsparing.

ATP investerede tæt på 700 mio. kr. i Better Energy i 2022.

Industriens Pension ejede 50 % af selskaberne Better Energy Impact og Better Energy Impact 2, som tilsammen omfattede omkring 21 solcelleparker, enten færdigbyggede eller under opførelse.

Andel ejede 50 % af Better Energy Andel P/S med fire parker og overtog dem fuldt i april 2025.

Ingeniøren opgjorde investorernes samlede tab til over en milliard kroner og citerede vurderingen, at sagen var et wakeup call for alle.

En vigtig sondring

Selskabet understregede selv et forhold, der havde stor praktisk betydning: de enkelte solcelleparker er juridisk selvstændige selskaber med eget CVR-nummer og var ikke under rekonstruktion eller konkursbehandling.

Parkerne kunne derfor fortsætte med at producere strøm, selv om udviklerselskabet gik konkurs. Det er baggrunden for, at Industriens Pension forventede, at deres parker kunne drives videre.

Konkursen ramte altså udvikleren, ikke nødvendigvis anlæggene.

Hvad sagen illustrerer

Better Energy er kommet til at stå som et af de tydeligste eksempler i den danske debat om grønne investeringer, sammen med Green Hydrogen Systems og svenske Northvolt.

Grøn efterspørgsel er ikke det samme som grøn indtjening. Efterspørgslen efter solenergi var reel og voksende. Problemet var, at prisen på den producerede strøm faldt hurtigere, end forretningen kunne bære.

Risikofordeling betyder mere end omsætning. Better Energy voksede hurtigt og havde kunder. Det, der væltede selskabet, var, hvor risikoen lå i kæden.

Professionelle investorer tager også fejl. ATP og Industriens Pension er blandt landets største og mest ressourcestærke investorer.

Unoteret betyder ikke mindre risikofyldt. At et selskab ikke er børsnoteret, siger intet om dets finansielle holdbarhed — kun at værdien ikke prises dagligt af et marked.

Det sidste punkt er værd at holde fast i. En børsnoteret aktie falder synligt, dag for dag. Et unoteret selskab kan bevare sin bogførte værdi indtil det øjeblik, hvor tabet konstateres på én gang.

Hvis du leder efter en investering i solenergi

Denne side anbefaler ingen investeringer, men det er værd at kende de faktuelle muligheder og deres begrænsninger.

Der findes ganske få børsnoterede danske selskaber med direkte solcelleeksponering. De fleste danske aktører i branchen er unoterede og dermed ikke tilgængelige for private investorer.

Bredere eksponering findes gennem internationale selskaber og gennem fonde og ETF’er med fokus på vedvarende energi. Bemærk, at sådanne fonde ofte har en betydelig koncentration mod få selskaber og mod netop de risici, der ramte Better Energy: politisk afhængighed, prisudvikling og kapitalbehov.

Sektoren som helhed er gennemgået i artiklen om grønne aktier i Danmark, og et parallelt forløb i et børsnoteret selskab er beskrevet i gennemgangen af Green Hydrogen Systems.

Ordforklaringer

  • Unoteret selskab — et selskab, hvis aktier ikke handles på en børs. Kan ikke købes over en almindelig handelsplatform.
  • Rekonstruktion — en retlig proces, hvor et nødlidende selskab forsøger at undgå konkurs ved at omlægge gæld og drift.
  • Kannibalisering — at ny produktionskapacitet sænker prisen i netop de timer, hvor den selv producerer, og dermed underminerer sin egen indtægt.
  • Negative elpriser — perioder hvor prisen på el går under nul, typisk ved høj produktion og lavt forbrug.
  • PPA / fastprisaftale — en langvarig aftale om at levere strøm til en aftalt pris.
  • Bygherrerisiko — risikoen for fordyrelser, forsinkelser og værdifald i byggefasen, før et anlæg er solgt eller sat i drift.

Kildehenvisninger

Artiklens tal og datoer bygger på følgende kilder. Data er kontrolleret den 12. august 2026.

  • Better Energy – pressemeddelelse af 27. februar 2025 om konkursbegæringerne, afskedigelserne og det nye driftsselskab: via.ritzau.dk
  • DR – om rekonstruktionen i december 2024 og kannibaliseringen af elpriserne: dr.dk
  • Økonomisk Ugebrev – analyse af forretningsmodellen, værdifaldet og de uklare salgsvilkår: ugebrev.dk
  • Ingeniøren – om investorernes tab og koncernstrukturen med omkring 120 datterselskaber: ing.dk
  • TV2 ØST – om Andels overtagelse af fire solcelleprojekter i april 2025 og selskabets navneændring: tv2east.dk
  • EY Danmark – selskabsbeskrivelse og international tilstedeværelse forud for krisen: ey.com

Ofte stillede spørgsmål om Better Energy

Kan man købe aktier i Better Energy?

Nej. Selskabet har aldrig været børsnoteret, og de to primære driftsselskaber blev begæret konkurs den 27. februar 2025.

Hvad skete der med Better Energy?

Koncernen begærede rekonstruktion i december 2024. Da en salgs- og kapitalrejsningsproces ikke gav tilstrækkeligt attraktive bud, blev Better Energy A/S og Better Energy Denmark A/S begæret konkurs i februar 2025, og cirka 80 medarbejdere blev afskediget.

Hvorfor gik det galt?

Værdien af solcelleparker faldt kraftigt som følge af lave og til tider negative elpriser, og virksomhederne fravalgte de lange fastprisaftaler, forretningen byggede på. Fordi Better Energy bar hele risikoen i udviklingsperioden, ramte værditabet selskabet selv.

Hvad er kannibalisering af elprisen?

At jo flere solcelleparker der opføres, jo billigere bliver strømmen i netop de timer, hvor solen skinner. Parkerne underminerer dermed deres egen indtægt, fordi de alle producerer på samme tid.

Hvem tabte penge?

Blandt andet ATP, der investerede tæt på 700 mio. kr. i 2022, samt Industriens Pension og Andel, der var medejere af solcelleparker. Investorernes samlede tab er opgjort til over en milliard kroner.

Hvad skete der med solcelleparkerne?

De enkelte parker er juridisk selvstændige selskaber med eget CVR-nummer og var ikke under konkursbehandling. Andel overtog i april 2025 det fulde ejerskab af fire projekter, og et nyt selskab, Better Energy Management A/S, blev etableret for at varetage drift af eksisterende anlæg.

Findes der andre danske solcelleaktier?

Ganske få. De fleste danske aktører i branchen er unoterede og dermed ikke tilgængelige for private investorer. Bredere eksponering findes gennem internationale selskaber og gennem fonde med fokus på vedvarende energi.

Indlæg oprettet 46

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen