Ørsted forretningsmodel: Hvad tjener Ørsted penge på?

Hvis du overvejer at investere i Ørsted, er det en kæmpe fordel at forstå én ting først:

Ørsted er ikke “bare” et energiselskab – Ørsted er en projektvirksomhed.

Det betyder, at Ørsted ikke kun tjener penge på at sælge strøm. De tjener penge ved at:

• udvikle store energiprojekter (især havvind)
• bygge og idriftsætte projekterne
• drive anlæggene og sælge strøm i mange år
• sælge andele af projekter til partnere (og dermed frigive kapital)

Det gør Ørsted til en meget spændende aktie – men også en aktie med mere kompleksitet end mange andre danske selskaber.

I denne artikel gennemgår vi Ørsteds forretningsmodel i 2026:

• Hvad Ørsted laver i praksis
• Hvordan de tjener penge
• Hvorfor forretningsmodellen både giver potentiale og risiko
• Hvad du som investor bør holde øje med

Hvis du vil have hele investeringscasen samlet ét sted, så læs også: Ørsted aktie analyse – komplet guide

Hvad laver Ørsted egentlig?

Ørsted er en global aktør inden for vedvarende energi – og særligt kendt for havvind (offshore wind).

De vigtigste områder i Ørsteds forretning er typisk:

• Havvind (offshore wind) – den største og mest kendte del
• Landvind (onshore wind)
• Solenergi (solar)
• Energilagring / batterier (i udvalgte markeder)
• Power-to-X / grøn brint (strategisk, men ofte længere horisont)

Ørsted er altså ikke en “klassisk” olie/gas-energiaktie. Det er en virksomhed, der bygger og driver grøn energiinfrastruktur.

Ørsted er især kendt for offshore wind

Offshore wind er en af de mest kapitaltunge, men også potentielt mest værdifulde, energiformer.

Fordelen er:

• stor energiproduktion
• relativt stabil vind til havs
• mulighed for store projekter med mange MW/GW

Ulempen er:

• ekstremt dyrt at bygge
• komplekst at installere
• mange bevægelige dele (tilladelser, leverandører, kabler, logistik)

Og det er netop derfor, Ørsted både kan være:

✅ en “verdensklasse grøn aktie”
og
⚠️ en aktie med høj projektrisiko

Ørsteds forretningsmodel i 3 lag (simpelt forklaret)

En god måde at forstå Ørsteds forretningsmodel på er at dele den op i tre indtjeningslag:

1. Udvikling af projekter
2. Byggeri og idriftsættelse
3. Drift + salg af strøm (lang tidshorisont)

Og ofte:
4) Partnerskaber / salg af andele (som en ekstra indtjenings- og kapitalstrategi)

Lad os tage dem én ad gangen.

1) Projektudvikling: Ørsted finder og vinder projekter

Før Ørsted kan tjene penge på et vindprojekt, skal de først:

• identificere et område
• få tilladelser
• deltage i udbud
• sikre kontrakter og aftaler
• planlægge finansiering og partnerskaber

Det kaldes projektudvikling.

Hvorfor er udviklingsfasen vigtig?

Fordi det er her Ørsted:

• tager de første risici
• binder ressourcer og tid
• og lægger grundlaget for, om projektet bliver profitabelt eller ej

Hvis Ørsted vinder et projekt med for lavt afkast, kan det skabe problemer senere.

Hvis Ørsted vinder et projekt med stærk økonomi og gode kontrakter, kan det blive en kæmpe værdiskaber.

Investorpointen er:

Ørsted er afhængig af at vinde “de rigtige projekter” – ikke bare mange projekter.

2) Byggeri og idriftsættelse: Her kan budgettet sprænge

Når Ørsted bygger et havvindprojekt, er det typisk den fase, hvor:

• omkostningerne er højest
• risikoen er størst
• og hvor aktien kan reagere voldsomt på nyheder

I denne fase handler det om:

• leverandører (turbiner, kabler, fundamenter)
• installation (skibe, logistik, vejrvinduer)
• tidsplaner
• sikkerhed og compliance
• nettilslutning og tekniske krav

Hvorfor påvirker det aktiekursen?

Fordi hvis noget går galt i byggefasen, kan det betyde:

• forsinkelser → højere omkostninger
• lavere afkast på investeret kapital
• nedskrivninger
• lavere tillid til ledelsen

Det er også derfor mange investorer spørger:

👉 “Hvorfor falder Ørsted aktien?”
…når der kommer negative projektnyheder.

3) Drift: Ørsted tjener løbende penge på energiproduktion

Når et projekt er bygget og sat i drift, kan Ørsted begynde at tjene penge mere stabilt.

I driftfasen handler indtjening typisk om:

• hvor meget strøm anlægget producerer
• hvilken pris Ørsted får for strømmen
• hvilke kontrakter der er lavet (fast pris vs marked)
• driftsomkostninger (service, vedligehold, forsikringer)

Kontrakter: Fast pris eller markedspris?

Mange energiprojekter har en form for kontraktstruktur.

Det kan være:

• PPA (Power Purchase Agreement)
• CfD (Contract for Difference)
• andre udbudsmodeller med fast pris/støtte

Det betyder, at Ørsted i nogle tilfælde får:

• mere stabil indtjening
• mindre risiko fra elprisudsving

Men det kan også betyde:

• lavere upside, hvis elpriserne stiger

Investorpointen:

Drift er typisk den mest stabile del af Ørsteds forretning – men profitabiliteten afhænger af kontrakterne.

4) Partnerskaber og salg af andele: Ørsteds “kapitalmaskine”

En vigtig del af Ørsteds strategi har i mange år været:

Ørsted udvikler projekter og sælger en andel til partnere.

Det kan være pensionskasser, infrastrukturfondene eller andre energiinvestorer.

Hvorfor gør Ørsted det?

Fordi Ørsted ellers skulle binde enorme beløb i alle projekter selv.

Ved at sælge fx 25–50% af et projekt kan Ørsted:

• frigive kapital
• reducere risiko
• finansiere nye projekter
• forbedre cash flow
• holde gæld mere stabil

Det er en smart model – men den kræver, at markedet stadig har appetit på at købe andele i grøn infrastruktur.

Hvis interessen falder, kan Ørsted få sværere ved at “genbruge kapitalen”.

Hvorfor Ørsteds forretningsmodel er attraktiv (bull case)

Der er flere grunde til, at investorer kan lide Ørsteds model.

1) Grøn energi er en megatrend

Efterspørgslen på grøn strøm forventes at stige, især fordi:

• elbiler og elektrificering vokser
• industri skal omstilles
• datacentre og AI kræver mere strøm
• lande vil reducere fossil afhængighed

Ørsted er direkte eksponeret mod den udvikling.

2) Ørsted har skala og erfaring

Ørsted har været med længe og har en global position.

Det kan give:

• bedre projektstyring
• stærkere relationer i udbud
• bedre indkøb og supply chain
• evne til at håndtere store projekter

3) Drift kan give mere stabilitet over tid

Hvis Ørsted får flere projekter i drift, kan indtjeningen blive:

• mere forudsigelig
• mindre afhængig af “nyhedschok”
• mere attraktiv for langsigtede investorer

Hvorfor Ørsteds forretningsmodel også er risikabel (bear case)

Samtidig er der grunde til at være forsigtig.

1) Store investeringer kræver god timing

Hvis Ørsted investerer massivt, og markedet ændrer sig (renter, regulering, priser), kan det presse afkastet.

2) Små fejl bliver store fejl

Når projekterne er milliardstore, kan selv små ændringer betyde meget.

3) Projekter kan blive politiske

Udbud og støtteordninger kan ændre sig, og det kan ændre økonomien i pipeline.

4) Cash flow kan være “ujævnt”

Ørsted kan have perioder med:

• negativ fri cash flow
• høj gæld
• behov for aktivsalg/partnerskaber

Det er ikke nødvendigvis dårligt, men det skaber usikkerhed.

Hvad skal du holde øje med som investor?

Hvis du vil analysere Ørsted ud fra forretningsmodellen, så hold øje med:

1) Pipeline og projektkvalitet

• vinder Ørsted projekter med gode afkast?
• er der for meget risiko i nye markeder?

2) Eksekvering

• bliver projekter leveret til tiden?
• undgår de store budgetoverskridelser?

3) Cash flow og kapitaldisciplin

• kan Ørsted finansiere vækst uden at belaste balancen?
• lykkes partnerskaber og aktivsalg?

4) Renter og finansiering

• ændrer renteudsigter sig?
• påvirker det værdiansættelsen?

Konklusion: Ørsted forretningsmodel i 2026

Ørsted tjener penge ved at:

• udvikle energiprojekter
• bygge og idriftsætte dem
• drive anlæg og sælge strøm over mange år
• sælge andele til partnere for at frigive kapital

Det er en model med stort potentiale – men også med høj kompleksitet.