Illustration af et regnskabsark med søjlediagram, hvor turkise søjler viser en stabil EBITDA over tre år, mens koralrøde søjler med skraverede og stiplede felter for engangsposter svinger op og ned, og en stor lup zoomer ind på det markante spring i 2024.

Ørsteds forretningsmodel og nøgletal: sådan læser du regnskabet

Ørsteds regnskaber er sværere at læse end de fleste. Selskabet bygger havvindmølleparker og sælger derefter typisk halvdelen fra, opgiver to forskellige EBITDA-tal og har haft engangsposter i milliardklassen flere år i træk.

Denne side forklarer forretningsmodellen først, fordi den er nøglen til tallene, og gennemgår derefter hovedtallene for 2023-2025, de nøgletal selskabet selv styrer efter, og de faldgruber, der får to artikler om samme regnskab til at sige noget forskelligt. Tallene er fra Ørsteds egne årsrapporter og selskabsmeddelelser, kontrolleret pr. 6. november 2026, efter regnskabet for de første ni måneder. Siden anbefaler hverken køb eller salg.

Sådan tjener Ørsted penge

Ørsted ejer ikke sine vindmølleparker for altid. Selskabet kalder selv modellen et kredsløb, hvor kapitalen skal ud igen, så den kan bruges på næste projekt:

  1. Udvikling. Ørsted vinder retten til et havareal, typisk i en offentlig udbudsrunde, og bruger år på undersøgelser, tilladelser og projektering. Her er der kun omkostninger.
  2. Prisaftale. Prisen på en stor del af den fremtidige produktion låses fast før byggeriet, gennem en støttekontrakt med staten eller en lang aftale med en aftager.
  3. Byggeri. Ørsted træffer investeringsbeslutningen og bygger parken, som udgangspunkt som eneejer. Det er den kapitaltunge fase.
  4. Frasalg. Omkring halvdelen sælges til en finansiel partner, mens Ørsted bygger færdig og driver anlægget. I november 2025 solgte Ørsted 50 % af Hornsea 3 til Apollo for cirka 39 mia. kr.
  5. Drift. Parken producerer strøm i årtier. Ørsted tjener på sin egen andel og på at drive partnerens.
  6. Ny park. Provenuet fra frasalget finansierer det næste projekt.

Beholdt Ørsted 100 % af hver park, ville pengene være bundet i 20-30 år. Ved at sælge halvdelen får selskabet kontanter med det samme, en gevinst hvis parken sælges for mere end den kostede, løbende gebyrer for driften og halveret risiko på projektet. Prisen er, at den fremtidige indtjening fra strømmen også halveres, og at modellen kun virker, så længe der findes købere.

Fem indtægtskilder

IndtægtskildeHvad det er
Støttekontrakter (CfD)En aftalt pris pr. produceret enhed strøm over typisk 15-20 år. Ligger markedsprisen lavere, betaler staten forskellen; ligger den højere, betaler producenten tilbage
Aftagerkontrakter (PPA)Lange aftaler, hvor en virksomhed, fx et teknologiselskab med datacentre, køber strømmen direkte til en aftalt pris
Salg til markedsprisDen del af produktionen, der ikke er dækket af kontrakter. Her har Ørsted direkte prisrisiko
Frasalg af ejerandeleGevinsten ved at sælge typisk 50 % af en park, indregnet i det år handlen gennemføres
Bygge- og driftsaftalerPartneren betaler Ørsted for at bygge sin andel færdig og drive den bagefter

Støttekontrakterne giver den forudsigelighed, der gør et anlæg finansierbart: uden en fast pris ville ingen bank låne penge til en park, hvis indtægter afhænger af elprisen 20 år frem.

Hovedtal 2023-2025

Nøgletal (mia. kr.)202520242023
EBITDA ekskl. nye partnerskaber og annulleringer25,124,824,0
EBITDA inkl. alle poster22,432,018,7
Omsætning–71,079,3
Nedskrivninger–−15,6−26,8
EBIT (driftsresultat)–6,2−17,9
Årets resultat3,20,0−20,2
Bruttoinvesteringer–42,838,5
Rentebærende nettogæld–58,047,4
Egenkapital148,993,577,8
FFO i forhold til justeret nettogæld–13,2 %28,6 %
Installeret kapacitet, alle teknologier–18,2 GW15,7 GW

En streg betyder, at tallet ikke er gengivet her; den fulde nøgletalsoversigt står i årsrapporterne.

For 2026 forventer Ørsted en EBITDA eksklusive nye partnerskaber og annulleringer på over 28 mia. kr. Forventningen til bruttoinvesteringer blev i november sænket fra 50-55 til 45-50 mia. kr., fordi betalinger på enkelte projekter flytter; de samlede projektinvesteringer ventes ikke at ændre sig. I første kvartal 2026 var EBITDA 9,5 mia. kr. Efter de første ni måneder var den 20,2 mia. kr., 19 % mere end året før, drevet af nye havvindparker, mere vind og højere elpriser. Periodens resultat faldt alligevel til 2,6 mia. kr. fra 6,5 mia. kr., fordi Ørsted nedskrev 6,0 mia. kr. på de amerikanske projekter, primært på grund af højere renter. Justeret ROCE var 7,4 % mod 10,2 % året før, og FFO-nøgletallet var 37,3 % ved udgangen af september.

Den vigtigste faldgrube: to EBITDA-tal

Ørsted opgiver EBITDA både med alle poster og eksklusive nye partnerskabsaftaler og annulleringsomkostninger. Det eksklusive tal renser for gevinster ved frasalg og for poster knyttet til opgivne projekter, og forskellen er stor:

ÅrEBITDA ekskl.EBITDA inkl.Forskel
202324,0 mia. kr.18,7 mia. kr.−5,3
202424,8 mia. kr.32,0 mia. kr.+7,2
202525,1 mia. kr.22,4 mia. kr.−2,7

I 2024 var det inklusive tal højest, fordi afviklingen af kontrakterne omkring Ocean Wind endte bedre end frygtet, og 7,3 mia. kr. af hensættelsen blev ført tilbage som indtægt. Går man fra 2024 til 2025 med de inklusive tal, ser indtjeningen ud til at falde næsten 30 %. Med de eksklusive tal steg den 0,3 mia. kr.

Brug det eksklusive tal, når du vil vurdere driften over tid, og det inklusive, når du vil vide, hvad der stod i regnskabet det år. Bland aldrig de to på tværs af år.

Bundlinjen og nedskrivningerne

Årets resultat gik fra −20,2 mia. kr. i 2023 over 0,0 mia. kr. i 2024 (præcist 16 mio. kr.) til 3,2 mia. kr. i 2025. Udsvinget skyldes nedskrivninger, ikke driften: 26,8 mia. kr. i 2023, primært på de opgivne amerikanske projekter, og 15,6 mia. kr. i 2024. En nedskrivning koster ikke kontanter i det år, den bogføres, men rammer resultatet fuldt ud. Derfor kunne den rensede EBITDA ligge stabilt på 24-25 mia. kr. alle tre år, mens bundlinjen svingede med over 20 mia. kr. Hvilke projekter der blev skrevet ned, og hvad det betød for kursen, står i Ørsted-aktiens historik.

Omsætningen er heller ikke et godt mål for Ørsted. Faldet fra 79,3 til 71,0 mia. kr. i 2024 skyldtes mest mindre strømhandel for tredjepart, som fylder meget i omsætningen og næsten intet i indtjeningen.

Nøgletallene, selskabet styrer efter

EBITDA eksklusive partnerskaber og annulleringer

Selskabets primære styringsmål og det tal, forventningerne udmeldes på. For 2025 blev det 25,1 mia. kr. mod en forventning på 24-27 mia. kr.

FFO i forhold til nettogæld

Pengestrømmen fra driften i forhold til den rentebærende nettogæld, med et mål på over 30 %. Tallet faldt til 13,2 % ved udgangen af 2024, og det var hovedårsagen til kapitalforhøjelsen på 60 mia. kr. i 2025. I første kvartal 2026 var det cirka 42 %, ved halvåret 44,6 % og ved udgangen af september 37,3 %.

ROCE

Return On Capital Employed, afkastet af den samlede kapital, både egenkapital og gæld. Det viser, om milliarderne i anlæg forrenter sig. ROCE kan falde, mens indtjeningen stiger, hvis kapitalen vokser hurtigere, og det er normalt i en byggefase.

Bruttoinvesteringer

Det beløb, der investeres i anlæg i året. Med 45-50 mia. kr. forventet i 2026 (sænket fra 50-55 mia. kr. i november) mod en EBITDA på over 28 mia. kr. investerer Ørsted langt mere, end driften tjener. Forskellen dækkes af frasalg, lån og likviditet.

Hvorfor renten rammer modellen hårdt

Investeringen ligger mange år før indtjeningen, så værdien af et projekt afhænger af, hvad de fremtidige indtægter er værd i dag. Når renten stiger, sker tre ting på én gang: byggeriet bliver dyrere at finansiere, de fremtidige indtægter tæller mindre i nutidsværdi, og køberne af ejerandele, typisk pensionskasser og kapitalforvaltere, kræver et højere afkast og betaler mindre for parkerne. Renten rammer altså både byggeriet, værdiansættelsen og frasalgsprisen.

Risiciene i modellen

Byggerisikoen ligger hos Ørsted

Fra investeringsbeslutning til frasalg bærer Ørsted omkostningsrisikoen alene. Det var det, der skete på de amerikanske projekter i 2023 og 2024, med nedskrivninger for titals milliarder.

Modellen forudsætter købere

Findes der ingen købere til ejerandelene, eller kun til lave priser, bindes kapitalen, og de næste projekter kan ikke finansieres. Det var en væsentlig del af baggrunden for kapitalforhøjelsen i 2025.

Politisk og regulatorisk afhængighed

Udbudsrunder tildeler arealerne, og støttekontrakter fastsætter prisen, så en stor del af indtjeningsgrundlaget bestemmes politisk. En analytiker i Økonomisk Ugebrev har kaldt Ørsted et selskab, hvis eksistens afhænger af statsstøtte. Det er én analytikers vurdering; modargumentet er, at kontrakterne gør projekterne finansierbare, og at Ørsted har budt uden støtte i flere udbud. I 2024 kom “amerikanske regulatoriske risici” på listen over selskabets største risici, og i 2025 blev det til stop-work-ordrer på igangværende projekter. Alle risici er samlet i artiklen om risikoen ved Ørsted.

Driftstallene bag økonomien

  • Installeret havvindkapacitet ved indgangen til 2026: 10,2 GW
  • Kapacitet under opførelse ved udgangen af september 2026: 6,5 GW (fire havvindparker og et batterilager), som endnu kun koster penge
  • Produktionen fra havvind steg 27 % i første kvartal 2026, drevet af Borkum Riffgrund 3, Greater Changhua 4 og lidt mere vind end normalt
  • I de første ni måneder af 2026 producerede havvindparkerne 15,7 TWh, 22 % mere end året før
  • Borkum Riffgrund 3 og Revolution Wind kom i kommerciel drift i 2026; Sunrise Wind ventes i drift i anden halvdel af 2027
  • Omkring 7.700 medarbejdere

En del af udsvingene skyldes vejret. I 2025 blæste det mindre til havs end året før, men indtjeningen fra parker i drift steg alligevel til 24,3 mia. kr., blandt andet på grund af højere rådighedsgrad, opstarten af Gode Wind 3 og kompensation for netforsinkelse på Borkum Riffgrund 3. Rådighedsgraden, den andel af tiden møllerne er klar til drift, er et af de få nøgletal, der måler selskabets egen udførelse uafhængigt af vejret.

Hvad der er ændret i 2025 og 2026

  • Kapitalforhøjelsen på 60 mia. kr. blev gennemført i oktober 2025
  • Frasalgsprogrammet blev afsluttet før planen og med et større provenu end ventet
  • Hele den europæiske onshore-forretning blev solgt til Copenhagen Infrastructure Partners i februar 2026 for cirka 10,7 mia. kr., så Ørsted er nu næsten et rent havvindselskab
  • Organisationen er lagt om efter havvindens værdikæde (udvikling, konstruktion, produktion) og skal reduceres med omkring 2.000 stillinger frem mod udgangen af 2027
  • En udbyttepolitik for regnskabsårene 2026-2028 blev meldt i august 2026: målet er et udbytte for 2026 med første udbetaling i 2027, på et beskedent niveau, der skal stige
  • Kapitalen fordeles efter værdi frem for volumen, med færre geografier og teknologier

Sådan læser du regnskabet

  • Brug samme EBITDA-variant, når du sammenligner år
  • Se på nedskrivningerne for sig; de forklarer det meste af bundlinjen og lidt om driften
  • Husk frasalgenes timing; et år med en stor handel ser bedre ud uden at forretningen har ændret sig
  • Kapacitet under opførelse er en omkostning i dag, ikke en indtægt
  • Hold øje med FFO-nøgletallet og kreditvurderingen; modellen er lånefinansieret i byggefasen, og en svagere rating gør alle projekter dyrere
  • Læs forventningerne som et interval, ikke et løfte; Ørsted justerede for eksempel EBITDA-forventningen for 2025 undervejs

Datoerne for de næste regnskaber står i Ørsteds finanskalender på investorsiden.

Ansvarsfraskrivelse og kilder

Artiklen er faktuel information om Ørsted A/S’ forretningsmodel og regnskabstal, ikke investeringsrådgivning og ikke en anbefaling om at købe, beholde eller sælge. Nøgletal afhænger af opgørelsesmetoden, selskabets forventninger er skøn, og historiske tal siger intet om fremtiden. Har du brug for råd om din egen situation, så kontakt en rådgiver med tilladelse fra Finanstilsynet.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen