Vestas aktie (VWS): regnskab, forretning og nøgletal

Vestas Wind Systems A/S er verdens største producent af vindmøller. Selskabet har hovedkontor i Aarhus og handles på Nasdaq Copenhagen under tickeren VWS.

Denne side gennemgår, hvad Vestas faktisk tjener penge på, hvad det seneste regnskab viste, hvad selskabet selv forventer af 2026, og hvordan forretningen adskiller sig fra Ørsteds.

Alle tal er angivet med dato. Siden anbefaler hverken køb eller salg.

Vestas og Ørsted er ikke samme slags selskab

Det er værd at få på plads først, fordi de to danske vindselskaber ofte omtales i samme åndedrag.

Vestas bygger og servicerer møllerne. Selskabet er en industriel producent. Det sælger vindmøller til andre og tjener derefter penge på at vedligeholde dem gennem lange serviceaftaler.

Ørsted ejer og driver vindmølleparkerne. Selskabet er en energiproducent. Det investerer i parker og sælger strømmen.

Forskellen har konkrete konsekvenser i regnskaberne:

Vestas’ balance er derfor markant mindre end Ørsteds, selv om omsætningen er sammenlignelig. Hvorfor det er sådan, hænger sammen med begrebet aktiver — det er forklaret i gennemgangen af, hvad aktiver betyder. Den aktuelle situation hos den anden danske vindaktie er beskrevet på forsiden om Ørsted-aktien.

Begge selskaber optræder i oversigter over grønne aktier i Danmark.

Forretningen i to segmenter

Vestas rapporterer i to segmenter, og de fungerer meget forskelligt.

Power Solutions

Her ligger design, produktion, salg og opstilling af selve vindmøllerne, opdelt i Onshore (landvind) og Offshore (havvind).

Segmentet fylder mest på omsætningen, men indtjeningsmarginen er lav. Det er en industriel forretning med store faste omkostninger, lange projekter, følsomhed over for råvarepriser og prispres fra konkurrenter.

Offshore er i disse år den dyre del. Selskabet har været i gang med en produktionsopskalering til havvind, der har medført ekstraomkostninger og investeringer — noget Vestas selv fremhæver som en belastning på indtjeningen.

Service

Her ligger drift, vedligeholdelse og optimering af de møller, der allerede står opstillet — både Vestas’ egne og i nogle tilfælde andre producenters.

Service er den stabile del af forretningen. Aftalerne løber over mange år, og indtjeningsmarginen er markant højere. Selskabet forventer en EBIT-margin før særlige poster på 15,5-17,5 % i segmentet i 2026, mod 6-8 % for koncernen samlet.

Vestas har erklæret en langsigtet ambition om at nå 25 % i Service.

Hvorfor opdelingen betyder noget

For en investor er sammensætningen central: Power Solutions leverer volumen, Service leverer indtjening.

Vokser den installerede base af møller, vokser servicegrundlaget automatisk med nogle års forsinkelse. Det er en af de mekanismer, der gør ordrebeholdningen interessant at følge.

Ordrebeholdningen

Vestas oplyser en samlet ordrebeholdning på tværs af de to segmenter. Ved udgangen af 2025 var den 71,9 mia. euro, og ved udgangen af 1. kvartal 2026 var den steget til 76,1 mia. euro.

Tallet består af to dele: kontrakter på møller, der endnu ikke er leveret, og serviceaftaler med forventet fremtidig omsætning.

Ordrebeholdningen er ikke omsætning. Den er en indikation af, hvad der er kontraktligt aftalt, og den siger noget om aktivitetsniveauet et par år frem. Til gengæld siger den ikke noget om, hvilken margin arbejdet ender med at give.

Ordreindgangen i et kvartal — altså nye ordrer — er den anden størrelse, markedet følger. I 2025 landede den på 16,3 GW.

Regnskabet for 2025

Vestas omsatte for 18.822 mio. euro i 2025 med en EBIT-margin før særlige poster på 5,7 %. Begge dele lå i den øvre ende af selskabets egen udmelding.

EBIT er driftsresultatet før renter og skat. Særlige poster er engangsforhold, som ledelsen ikke betragter som en del af den løbende drift. En margin på 5,7 % betyder, at der blev tjent knap 6 øre før renter og skat for hver omsat krone.

Det er lavt for en industrivirksomhed af den størrelse, og det er en af grundene til, at Service-segmentet vejer så tungt i vurderingen af selskabet.

Året havde tre gennemgående temaer ifølge selskabets egen afrapportering:

Forbedret Onshore-eksekvering. Landvindprojekterne blev gennemført bedre end tidligere, og garantiomkostningerne faldt.

Produktionsopskalering med ekstraomkostninger. Opskaleringen til havvind kostede penge og krævede investeringer. Selskabet beskrev fremskridt, men også vedvarende udfordringer.

Service under pres. Segmentets EBIT landede på 626 mio. euro. Selskabet leverede på den nedjusterede forventning, men resultatet lå under de oprindelige mål.

Udbytte og aktietilbagekøb

Bestyrelsen foreslog et udbytte på 0,74 kr. pr. aktie for 2025, og der blev iværksat et aktietilbagekøb på 150 mio. euro. Tilbagekøbsprogrammet blev afsluttet i begyndelsen af august 2026.

Bemærk størrelsesforholdet: udbyttet er beskedent målt på kursen. Vestas er ikke en udbytteaktie i traditionel forstand.

Forventningerne til 2026

Selskabet udmeldte følgende sammen med årsrapporten i februar 2026 og fastholdt dem ved kvartalsregnskabet i maj:

Forventningen bygger ifølge selskabet på vækst i Power Solutions, fremskridt i produktionsopskaleringen, fortsat god projektgennemførelse og omkostningsreduktioner.

Vestas knytter samtidig et udtrykkeligt forbehold til udmeldingen: forventningerne forudsætter, at det globale geopolitiske miljø ikke ændrer forretningsbetingelserne væsentligt i løbet af 2026 — herunder forstyrrelser i energiforsyning eller forsyningskæder, ændringer i reguleringen, dårligt vejr, valutakurser og manglende nettilslutninger.

Den type forbehold står i mange årsrapporter. Her er det værd at læse, fordi flere af punkterne har materialiseret sig i branchen inden for de seneste år.

Kvartalsregnskabet i maj 2026

Ved regnskabet for 1. kvartal 2026, offentliggjort 6. maj, rapporterede Vestas:

• Omsætning på 4 mia. euro
• EBIT-margin før særlige poster på 3,2 %
• Ordreindgang på 5,2 mia. euro
• Samlet ordrebeholdning på 76,1 mia. euro
• Uændret helårsforventning

Marginen på 3,2 % i første kvartal mod en helårsforventning på 6-8 % skyldes sæsonudsving. Vestas’ år er typisk bagtungt: leverancerne koncentreres i anden halvdel, og marginen følger med. Selskabet beskrev selv 2025 som “back-end loaded”.

Det er en pointe, der er værd at kende, når man læser et enkelt kvartal fra Vestas. Et svagt førstekvartal er normen, ikke nødvendigvis et signal.

Aktien

Vestas aflægger regnskab i euro, men aktien handles i danske kroner. For en dansk investor betyder det, at kursen på EUR/DKK indgår, når regnskabstal omsættes til aktiekurs — dog med den betydning, at Danmark fører fastkurspolitik over for euroen, så udsvinget er begrænset.

Til gengæld har selskabet betydelig eksponering mod dollar og andre valutaer gennem sine markeder og produktionssteder, og valutakursbevægelser nævnes eksplicit som en usikkerhedsfaktor i selskabets egne forbehold.

Kursen har historisk svinget kraftigt. Aktien steg omkring 47 % over de tolv måneder frem til begyndelsen af august 2026, men var i samme opgørelse faldet omkring 11 % over tre måneder.

Forhold der påvirker forretningen

Dette afsnit beskriver faktorer, som selskabet selv eller offentligt tilgængelige kilder peger på. Det er ikke en vurdering af aktien.

Politisk regulering og støtteordninger. Efterspørgslen efter vindmøller afhænger i høj grad af udbudsrunder, støtteordninger og nettilslutninger. Selskabet har tidligere peget på, at kunder udskyder ordrer, mens de afventer politisk afklaring — særligt i USA.

Told og handelspolitik. Vestas nævner selv toldrisiko som en usikkerhedsfaktor for 2026.

Marginer frem for volumen. Udfordringen for Vestas har i en årrække været indtjeningen, ikke aktivitetsniveauet. Ordrebeholdningen er rekordhøj, mens marginen ligger under 10 %.

Produktionsopskaleringen i havvind. Ekstraomkostningerne herfra har belastet indtjeningen i flere kvartaler.

Konkurrence. Vestas konkurrerer med blandt andre Siemens Gamesa, GE Vernova og kinesiske producenter, hvor sidstnævnte har vundet markedsandele globalt.

Serviceforretningens genopretning. Selskabet har haft et erklæret genopretningsprogram i Service efter en periode med skuffende marginer.

Næste regnskab

Vestas offentliggør delårsrapporten for 2. kvartal 2026 den 12. august 2026, efterfulgt af en telefonkonference med ledelsen.

Datoer i finanskalendere kan flytte sig. Den officielle kalender findes på selskabets investorside.

Ordforklaringer

EBIT — driftsresultat før renter og skat.

EBIT-margin før særlige poster — driftsresultatet i procent af omsætningen, renset for engangsforhold. Vestas’ primære indtjeningsmål.

Power Solutions — segmentet med produktion og salg af vindmøller, opdelt i Onshore og Offshore.

Service — segmentet med drift og vedligeholdelse af opstillede møller.

Ordrebeholdning (backlog) — værdien af kontrakter, der er indgået, men endnu ikke indtægtsført.

Ordreindgang — nye ordrer i en periode, ofte opgjort i gigawatt (GW).

GW — gigawatt, et mål for kapacitet. 1 GW er 1.000 megawatt.

Back-end loaded — at årets aktivitet og indtjening koncentreres i anden halvdel.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er faktuel information om Vestas Wind Systems A/S og selskabets børsnoterede aktie. Den er ikke investeringsrådgivning, ikke en anbefaling om at købe, beholde eller sælge værdipapirer, og ikke en opfordring til at handle.

Historiske tal og kursudvikling siger intet om den fremtidige udvikling. Selskabets egne forventninger er skøn og kan afvige væsentligt fra det faktiske resultat. Investering i enkeltaktier indebærer risiko for tab, herunder tab af hele det investerede beløb.

Vi er ikke registreret som investeringsrådgiver. Har du brug for vejledning om din egen situation, bør du kontakte en rådgiver med tilladelse fra Finanstilsynet. Officielle regnskaber, finanskalender og selskabsmeddelelser findes på Vestas’ investorside.

Ofte stillede spørgsmål om Vestas-aktien

Hvad er forskellen på Vestas og Ørsted?

Vestas producerer og servicerer vindmøller og sælger dem til andre. Ørsted ejer og driver vindmølleparker og sælger strømmen. Vestas er altså en industrivirksomhed, Ørsted en energiproducent, og deres balancer og risici ser derfor meget forskellige ud.

Hvad omsatte Vestas for i 2025?

18.822 mio. euro med en EBIT-margin før særlige poster på 5,7 %. Begge dele lå i den øvre ende af selskabets egen forventning på 18,5-19,5 mia. euro og 5-6 %.

Hvad forventer Vestas af 2026?

En omsætning på 20-22 mia. euro og en EBIT-margin før særlige poster på 6-8 %. Service-segmentet ventes at levere en margin på 15,5-17,5 %. Forventningerne blev fastholdt ved kvartalsregnskabet i maj 2026.

Betaler Vestas udbytte?

For 2025 blev der foreslået et udbytte på 0,74 kr. pr. aktie, og der blev iværksat et aktietilbagekøb på 150 mio. euro, som blev afsluttet i august 2026. Målt på kursen er udbyttet beskedent.

Hvorfor er første kvartal typisk svagt hos Vestas?

Fordi aktiviteten er sæsonbetonet og koncentreret i årets anden halvdel. Vestas beskrev selv 2025 som “back-end loaded”. En margin på 3,2 % i første kvartal mod en helårsforventning på 6-8 % afspejler derfor sæsonen frem for nødvendigvis et problem.

Hvad er ordrebeholdningen, og hvad viser den?

Den samlede værdi af indgåede kontrakter på møller og serviceaftaler, som endnu ikke er indtægtsført. Den var 76,1 mia. euro ved udgangen af 1. kvartal 2026. Den indikerer aktivitetsniveauet et par år frem, men siger ikke noget om, hvilken margin arbejdet giver.

Hvornår kommer det næste regnskab?

Delårsrapporten for 2. kvartal 2026 offentliggøres den 12. august 2026. Den officielle finanskalender findes på selskabets investorside.