Ørsted vs Vestas: to danske vindaktier sammenlignet

Ørsted og Vestas nævnes ofte i samme sætning som “de danske vindaktier”. De arbejder med samme energiform, men de er ikke samme type selskab, og de reagerer på hver sit sæt af begivenheder.

Denne side sammenligner de to på forretningsmodel, regnskabstal, risikoprofil og drivkræfter.

Siden kårer ingen vinder. Hvilket af selskaberne der passer til en given investor, afhænger af forhold, denne side ikke kender, og der gives hverken købs- eller salgsanbefalinger.

Den grundlæggende forskel

Det hele følger af ét forhold.

Vestas sælger udstyret. Ørsted køber det og driver det.

Vestas er en industrivirksomhed. Selskabet designer, producerer og opstiller vindmøller og tjener derefter penge på at servicere dem gennem lange aftaler.

Ørsted er en energiproducent. Selskabet udvikler havvindparker, køber møller — blandt andet af Vestas og af Siemens Gamesa — bygger parkerne og sælger strømmen.

De to selskaber er altså i praksis leverandør og kunde i samme værdikæde.

Det har konsekvenser hele vejen ned gennem regnskaberne.

Kapitalbindingen er vidt forskellig

Ørsteds forretning kræver, at der bindes enorme summer i anlæg, der først tjener penge år senere. Selskabet havde 8,1 GW havvind under opførelse ved indgangen til 2026 og forventer bruttoinvesteringer på 50-55 mia. kr. i 2026 alene.

Vestas investerer omkring 1,2 mia. euro i 2026 — primært i fabrikker og produktionskapacitet.

Forskellen i størrelsesorden er ikke tilfældig. Den er selve forskellen mellem at bygge et kraftværk og at bygge de maskiner, der indgår i det.

Mekanikken bag Ørsteds kapitalbehov er beskrevet i gennemgangen af Ørsteds forretningsmodel.

Hvordan de tjener penge

Ørsted

Fem indtægtskilder: salg af strøm under støttekontrakter, langvarige aftagerkontrakter, salg til markedspris, gevinster ved at frasælge ejerandele i parker, samt betaling for at bygge og drive de andele, partnerne ejer.

Indtjeningen løber over årtier, men kapitalen skal ud på forhånd.

Vestas

To segmenter: Power Solutions, som sælger møllerne, og Service, som vedligeholder dem.

Power Solutions fylder mest på omsætningen, men har lav margin. Service er den stabile og mere indbringende del — selskabet forventer en EBIT-margin på 15,5-17,5 % i Service mod 6-8 % for koncernen samlet i 2026.

Vestas’ fulde regnskabsbillede er gennemgået i artiklen om Vestas-aktien.

Regnskaberne kan ikke sammenlignes direkte

Her er en faldgrube, flere sammenligninger falder i.

Valutaen er forskellig. Ørsted aflægger regnskab i danske kroner, Vestas i euro. Omsætningstal stillet op ved siden af hinanden uden omregning betyder ingenting.

Nøgletallene er forskellige. Ørsted styrer efter EBITDA eksklusive partnerskabsaftaler og efter forholdet mellem pengestrømme og gæld. Vestas styrer efter EBIT-margin før særlige poster og efter ordrebeholdning.

Ordrebeholdning findes kun hos den ene. Vestas havde en samlet ordrebeholdning på 76,1 mia. euro ved udgangen af første kvartal 2026. Ørsted har ikke et tilsvarende tal — selskabets fremtidige indtægter ligger i støttekontrakter og aftagerkontrakter i stedet.

Sæsonmønstret er forskelligt. Vestas’ år er bagtungt: leverancer og indtjening koncentreres i anden halvdel. Ørsteds indtjening følger vind og elpriser, som typisk er højest i vinterhalvåret.

Det, der kan sammenlignes meningsfuldt, er marginer, egenkapital, gældsniveau og udviklingen i selskabernes egne nøgletal over tid.

Drivkræfterne trækker i hver sin retning

Det er værd at dvæle ved et par af linjerne i oversigten, fordi de forklarer, hvorfor de to aktier ikke følges ad.

Vindhastigheder. Blæser det lidt, falder Ørsteds produktion og indtjening. Vestas mærker det ikke — møllerne er solgt uanset hvad.

Råvarepriser. Stiger stål og fragt, presses Vestas’ produktionsmargin direkte. For Ørsted betyder det, at nye parker bliver dyrere at bygge, men det rammer først ved næste projekt.

Elpriser. Stiger de, tjener Ørsted mere på den del af produktionen, der ikke er kontraktdækket. Vestas påvirkes ikke direkte.

Forsinkelser. Bliver en park forsinket, rammer det Ørsted med udskudte indtægter og risiko for nedskrivning. Vestas kan allerede have leveret og faktureret.

Renter. Rammer Ørsted direkte og hårdt gennem finansiering, værdiansættelse og frasalgspriser. Rammer Vestas indirekte, ved at kundernes projekter bliver sværere at finansiere.

Den fælles nævner er politik: begge selskaber afhænger af udbudsrunder, støtteordninger og nettilslutninger. Sammenhængen i sektoren er beskrevet i gennemgangen af grønne aktier i Danmark.

Risikoprofilerne

Ørsted

Projektrisiko. Fordyrelser og forsinkelser rammer selskabet alene, indtil en ejerandel er solgt. Nedskrivningerne udgjorde 26,8 mia. kr. i 2023 og 15,6 mia. kr. i 2024.

Regulatorisk risiko i USA. Stop-work- og suspensionsordrer har ramt igangværende projekter. Ørsted har vundet foreløbige retskendelser, men sagerne verserer.

Kapitalstruktur. Nøgletallet for pengestrømme i forhold til gæld faldt til 13,2 % ved udgangen af 2024 og var tilbage på cirka 42 % i første kvartal 2026 efter en kapitalforhøjelse på 60 mia. kr.

Vestas

Marginrisiko. Udfordringen har været indtjeningen, ikke aktiviteten. Ordrebeholdningen er rekordhøj, mens EBIT-marginen ligger under 10 %.

Konkurrence. Vestas møder konkurrence fra Siemens Gamesa, GE Vernova og kinesiske producenter, der har vundet markedsandele globalt.

Ordreafhængighed. Udskyder kunderne beslutninger, mens de afventer politisk afklaring, rammer det ordrebogen.

Produktionsopskalering i havvind. Ekstraomkostninger herfra har belastet indtjeningen i flere kvartaler.

Udbytte

Et af de punkter, hvor forskellen er tydeligst lige nu.

Ørsted udbetalte ikke udbytte for regnskabsårene 2023, 2024 og 2025, med et mål om at genoptage udbetalingen fra regnskabsåret 2026.

Vestas foreslog et udbytte på 0,74 kr. pr. aktie for 2025 og gennemførte et aktietilbagekøb på 150 mio. euro, som blev afsluttet i august 2026.

Ingen af de to er en klassisk udbytteaktie. Vestas’ udbytte er beskedent målt på kursen, og Ørsteds har været sat på pause.

Begge rapporterer denne uge

Timingen er værd at kende, hvis man læser denne side i august 2026:

• Vestas offentliggør delårsrapport for andet kvartal 2026 den 12. august 2026
• Ørsted offentliggør delårsrapport for andet kvartal 2026 den 13. august 2026 efter markedets lukning

Tallene i denne artikel stammer fra årsrapporterne for 2025 og kvartalsregnskaberne fra maj 2026 og vil være opdateret efter den 13. august.

Ordforklaringer

EBITDA — indtjening før renter, skat og afskrivninger.

EBIT-margin før særlige poster — driftsresultatet i procent af omsætningen, renset for engangsforhold. Vestas’ primære indtjeningsmål.

Ordrebeholdning — værdien af indgåede kontrakter, der endnu ikke er indtægtsført.

Støttekontrakt (CfD) — en aftalt pris pr. produceret enhed strøm over typisk 15-20 år.

Frasalg af ejerandel — at sælge en del af en færdig eller igangværende park til en finansiel partner.

Kapitalbinding — hvor meget kapital der er låst fast i anlæg og projekter.

GW — gigawatt. 1 GW svarer til 1.000 megawatt.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er faktuel information om Ørsted A/S og Vestas Wind Systems A/S. Den er ikke investeringsrådgivning, ikke en anbefaling om at købe, beholde eller sælge værdipapirer, og ikke en vurdering af, hvilket af de to selskaber der er den bedre investering.

Selskaberne aflægger regnskab i forskellige valutaer og efter forskellige nøgletal, og en direkte sammenligning af tal kan derfor være misvisende. Historiske tal og kursudvikling siger intet om den fremtidige udvikling. Selskabernes egne forventninger er skøn og kan afvige væsentligt fra det faktiske resultat.

Investering i enkeltaktier indebærer risiko for tab, herunder tab af hele det investerede beløb. At eje begge selskaber giver desuden en betydelig koncentration mod samme sektor.

Vi er ikke registreret som investeringsrådgiver. Har du brug for vejledning om din egen situation, bør du kontakte en rådgiver med tilladelse fra Finanstilsynet. Officielle regnskaber og selskabsmeddelelser findes på Ørsteds investorside og Vestas’ investorside.

Ofte stillede spørgsmål om Ørsted og Vestas

Hvad er forskellen på Ørsted og Vestas?

Vestas producerer og servicerer vindmøller og sælger dem til andre. Ørsted udvikler, ejer og driver havvindparker og sælger strømmen. De er i praksis leverandør og kunde i samme værdikæde.

Er de to aktier alternativer til hinanden?

Ikke rigtigt. De har forskellige forretningsmodeller, forskellige risici og reagerer på forskellige begivenheder. Men de deler en fælles afhængighed af politiske rammevilkår for vindenergi, så at eje begge giver betydelig koncentration mod samme sektor.

Hvem tjener flest penge?

Tallene kan ikke sammenlignes direkte, fordi Ørsted rapporterer i kroner og Vestas i euro, og fordi de bruger forskellige nøgletal. Ørsted leverede en EBITDA eksklusive partnerskaber på 25,1 mia. kr. i 2025, mens Vestas omsatte for 18.822 mio. euro med en EBIT-margin før særlige poster på 5,7 %.

Hvilken af dem betaler udbytte?

Vestas. For 2025 blev der foreslået 0,74 kr. pr. aktie plus et aktietilbagekøb på 150 mio. euro. Ørsted udbetalte ikke udbytte for regnskabsårene 2023-2025, men har et mål om at genoptage det fra 2026.

Hvorfor følges de to aktier ikke ad?

Fordi de reagerer på forskellige ting. Lave vindhastigheder rammer Ørsteds indtjening, men ikke Vestas’ møllesalg. Stigende stålpriser presser Vestas’ margin direkte, mens de for Ørsted først betyder noget ved næste projektbeslutning.

Hvilken af dem er mest følsom over for renter?

Ørsted. Renten rammer selskabet på tre måder samtidig: dyrere finansiering af byggeri, lavere nutidsværdi af fremtidige indtægter og lavere priser ved frasalg af ejerandele. Vestas rammes indirekte, når kundernes projekter bliver sværere at finansiere.

Hvornår kommer de næste regnskaber?

Vestas offentliggør delårsrapport for andet kvartal 2026 den 12. august 2026, og Ørsted følger den 13. august 2026 efter markedets lukning.