Ørsted vs Vestas – Sammenligning af to danske vindgiganter

Når danske investorer overvejer eksponering mod den grønne omstilling, dukker to navne næsten altid op: Ørsted og Vestas. Begge selskaber er globale ledere inden for vindenergisektoren, men deres forretningsmodeller, risikoprofiler og investeringskarakteristika er fundamentalt forskellige. I denne omfattende artikel gennemgår vi ligheder, forskelle og relative styrker og svagheder ved de to aktier.

Forretningsmodeller – Fundamentalt forskellige tilgange

Den største forskel mellem Ørsted og Vestas ligger i deres grundlæggende forretningsmodel.

Ørsted – Projektudvikler og energiproducent

Ørsted er en projektudvikler og energiproducent. Selskabets forretning går ud på at:

1. Udvikle havvindprojekter fra scratch – fra at sikre tilladelser, udføre undersøgelser og planlægge projekterne
2. Opføre havvindparkerne med milliardinvesteringer i fundamenter, kabler, vindmøller og infrastruktur
3. Drifte parkerne og sælge den producerede elektricitet gennem langsigtede kontrakter (Power Purchase Agreements)
4. Sælge ejerandele i færdige eller næsten færdige projekter til finansielle investorer for at frigøre kapital til nye projekter

Ørsteds forretningsmodel er således kapitaltung og langsigtet. Selskabet investerer enorme summer over flere år, før projekterne begynder at generere indtjening. Til gengæld får Ørsted ofte langsigtede, forudsigelige indtægtsstrømme fra elproduktionen.

Forretningssegmenter:

• Offshore (havvind) – Ørsteds kerneforretning med projekter i Europa, USA og Asien
• Onshore (landvind og sol) – Primært i USA og Europa
• Markets & Bioenergy – Energihandel og bioenergiproduktion i Danmark

Vestas – Vindmølleproducent og serviceudbyder

Vestas er derimod en producent og serviceudbyder. Selskabets forretning består af:

1. Design og udvikling af vindmølleteknologi – fra små landvindmøller til gigantiske offshore-møller
2. Produktion af vindmøller i fabrikker spredt over hele verden
3. Salg af vindmøller til projektudviklere som Ørsted, energiselskaber og andre kunder
4. Service og vedligeholdelse af installerede vindmøller gennem langsigtede servicekontrakter (ofte 10-25 år)

Vestas’ forretningsmodel er mere asset-light sammenlignet med Ørsted. Selskabet producerer og sælger produkter, men ejer ikke de færdige vindparker. Serviceforretningen giver dog Vestas langsigtede, forudsigelige indtægter, der supplerer den mere cykliske møllproduktion.

Forretningssegmenter:

• Power Solutions – Salg af vindmøller og relaterede komponenter
• Service – Løbende vedligeholdelse og optimering af eksisterende vindmøller

Kunde-leverandør forholdet

Et interessant aspekt er, at Ørsted er kunde hos Vestas. Når Ørsted bygger en havvindpark, køber selskabet typisk vindmøller fra producenter som Vestas (eller konkurrenter som Siemens Gamesa eller GE Renewable Energy). Vestas leverer møllerne, og Ørsted installerer og driver dem.

Dette betyder, at de to selskaber reelt er forskellige led i værdikæden for vindenergi, hvilket giver dem forskellige risikoprofiler og markedseksponering.

Geografisk fokus og markedseksponering

Ørsted – Offshore-specialisten med global ambition

Ørsted er verdensførende inden for havvind og har historisk fokuseret stærkt på Europa, især:

• Storbritannien – Ørsteds største marked med projekter som Hornsea 1, 2 og (tidligere) 3
• Danmark – Hjemmemarkedet
• Tyskland – Betydelige offshore-projekter
• USA – Voksende fokus med projekter som Revolution Wind og Sunrise Wind (begge iøjeblikket under pres fra Trump-administrationen)
• Taiwan – Strategisk ekspansion i Asien med projekter som Greater Changhua

Havvind er Ørsteds klare styrke. Selskabet har installeret cirka 30% af verdens offshore-vindkapacitet (ekskl. Kina) og anses for at være den mest erfarne og kompetente aktør på markedet.

Vestas – Den globale mølle-gigant med landvind-dominans

Vestas er verdens største producent af vindmøller målt på antal installerede enheder. Selskabet har en bredere geografisk spredning:

• Europa – Stadig et stort marked, men aftagende som andel af den samlede portefølje
• USA – Vestas’ største marked med stærk position inden for landvind
• Kina – Et voksende marked, men med hård konkurrence fra lokale producenter
• Indien, Brasilien og andre emerging markets – Voksende betydning

Vestas har historisk været stærkest inden for landvind, men har også udviklet offshore-møller (V236-15.0 MW er verdens største vindmølle). Dog er offshore stadig en mindre del af Vestas’ forretning sammenlignet med Ørsted.

USA-eksponering: En nøgleforskel

Trump-faktoren har ramt de to selskaber forskelligt:

• Ørsted har store investeringer i amerikanske havvindprojekter, som Donald Trump har udtrykt stærk modstand imod. Byggestop på Revolution Wind og Sunrise Wind har kostet Ørsted nedskrivninger på over 1 milliard kroner og løbende forsinkelsesomkostninger på omkring 17 millioner kroner per dag.
• Vestas har en stor forretning i USA, men primært inden for landvind, som er mindre politisk kontroversiel. Selvom Trump også er kritisk over for vindenergi generelt, kræver han Kongressens godkendelse for at stoppe landvindprojekter, hvilket gør det sværere at gennemføre.

Dette har betydet, at Vestas-aktien i perioder har klaret sig relativt bedre end Ørsted, når Trump-bekymringer dominerer markedet.

Finansiel performance og indtjeningsprofil

Ørsted – Under pres efter flere års succes

Ørsted har gennem det meste af 2010’erne været en succeshistorie med stærk vækst og stigende aktiekurs. Selskabet har gennemgået en radikal transformation fra DONG Energy (Dansk Olie og Naturgas) til en ren grøn energiproducent.

Seneste udvikling (2024-2025):

• 2025 omsætning: Godt 73,2 milliarder kroner
• EBITDA 2025: 25,1 milliarder kroner
• Forventet EBITDA 2026: Mindst 28 milliarder kroner

Dog har Ørsted oplevet betydelige nedskrivninger:

• 2023: Næsten 40 milliarder kroner på frafaldet af Ocean Wind 1 og 2
• 2024: 12 milliarder kroner på forsinkelser og rentestigninger
• 2025: 1,1 milliarder kroner på amerikanske byggestop + 1,6 milliarder på landvindfrasalg + 4,2 milliarder på Hornsea 3

Aktiekursen faldt 67% i 2025, hvilket svarer til et værditab på 21 milliarder kroner for den danske stat alene.

Vestas – På vej tilbage efter svære år

Vestas har også haft udfordringer, men selskabets situation ser anderledes ud:

2025 performance:

• Q3 2025 omsætning: 5,3 milliarder euro (ca. 39,5 milliarder kroner)
• EBIT-margin Q3: 7,8% – markant bedre end forventet 5,7%
• Forventet årsresultat 2025: EBIT omkring 1,045 milliarder euro

Vestas har kæmpet med stigende inputomkostninger (råmaterialer, transport, komponenter), men er nu ved at få bedre styr på priserne. Selskabet har gennemført prisforhøjelser og effektiviseringer, hvilket begynder at vise sig i bedre marginer.

Aktiekursudvikling:

• Efter flere års fald kom der comeback i slutningen af 2025
• Aktiekursen steg fra omkring 100 kroner i starten af 2025 til over 190 kroner i januar 2026
• Analytikere har løftet kursmål – mange ligger nu mellem 160-200 kroner

Indtjeningsstabilitet

Ørsted har potentielt mere stabile, forudsigelige indtægter fra driften af vindparker med langsigtede kontrakter. Men store nedskrivninger på projekter under udvikling skaber volatilitet i det rapporterede resultat.

Vestas har mere cyklisk indtjening fra møllsalg, der afhænger af ordreindgangen. Til gengæld giver serviceforretningen (som udgør en voksende del af indtjeningen) mere stabilitet. Vestas har over 150 GW vindmøller under servicekontrakter, hvilket giver en solid, tilbagevendende indtægt.

Kapitalstruktur og finansiering

Ørsted – Kapitaltung med stort finansieringsbehov

Ørsteds forretningsmodel kræver massive investeringer:

• Planlagte investeringer 2024-2030: 270 milliarder kroner
• Heraf cirka 130 milliarder inden udgangen af 2026

For at finansiere disse investeringer er Ørsted afhængig af:

1. Pengestrømme fra driften af eksisterende vindparker
2. Partnerskaber og frasalg – Ørsted sælger typisk 50% af færdige projekter til finansielle investorer
3. Udstedelse af gæld og hybridobligationer
4. Kapitaludvidelse – I september 2025 gennemførte Ørsted danmarkshistoriens største kapitaludvidelse på 60 milliarder kroner (heraf 30 milliarder fra staten)

Ørsteds gældsætning er betydelig, og selskabet er følsomt over for rentestigninger.

Vestas – Lettere kapitalstruktur med fokus på cashflow

Vestas har en mindre kapitalintensiv forretningsmodel. Selskabet investerer primært i:

1. Produktionskapacitet – fabrikker og produktionsudstyr
2. Forskning og udvikling af nye mølleteknologier
3. Working capital til produktion og projekter

Vestas har i 2025 lanceret et aktietilbagekøbsprogram på 150 millioner euro (cirka 1,1 milliarder kroner), hvilket signalerer, at selskabet har overskydende likviditet og tiltro til fremtiden.

Generelt har Vestas en sundere balance med lavere gældsætning end Ørsted, hvilket giver mere finansiel fleksibilitet.

Risikoprofiler

Risici for Ørsted

1. Politisk risiko – Særligt i USA med Trump-administrationens modstand mod havvind
2. Projektrisiko – Forsinkelser, omkostningsoverskridelser og nedskrivninger
3. Rentefølsomhed – Stigende renter reducerer værdien af fremtidige pengestrømme
4. Høj kapitalintensitet – Kræver konstant adgang til kapital
5. Regulatorisk risiko – Afhængig af subsidier og politisk opbakning

Risici for Vestas

1. Cyklisk efterspørgsel – Møllesalg kan svinge med markedsforhold
2. Råvarepriser – Følsom over for priser på stål, kobber og andre materialer
3. Konkurrence – Fra Siemens Gamesa, GE Renewable Energy og kinesiske producenter
4. Teknologisk udvikling – Risiko for at falde bagud eller for hurtig forældelse
5. Garantier – Ansvar for fejl og mangler ved solgte møller

Relative risici

Generelt anses Ørsted for at være den mere risikable investering på kort til mellemlang sigt på grund af:

• Større politisk eksponering (især USA)
• Højere gældsætning
• Større projektrisici med potentiale for store nedskrivninger

Vestas har en mere stabil risikoprofil med:

• Bredere geografisk spredning
• Mindre kapitalbinding i enkeltprojekter
• Mere diversificeret indtjening (møller + service)

Vækstpotentiale

Ørsted – Højere vækst, men også højere risiko

Ørsted har ambitiøse vækstplaner:

• Mål om 35-38 GW installeret kapacitet inden 2030 (fra nuværende 15,7 GW)
• Dette svarer til mere end en fordobling af kapaciteten

Hvis Ørsted lykkes med denne plan, er der betydeligt vækstpotentiale. Men som de seneste års nedskrivninger viser, er der også stor usikkerhed om, hvorvidt alle projekter kan realiseres som planlagt.

Vestas – Stabil vækst med forbedrede marginer

Vestas fokuserer på:

• Marginekspansion – Fra 4% EBIT-margin i 2025 til måske 7-10% i de kommende år
• Vækst i serviceforretningen – Mere vindmøller under service giver stabil, højmargin-indtjening
• Teknologisk lederskab – Fortsætte med at udvikle større, mere effektive møller

Analytikere forventer:

• 2026: EBIT omkring 1,4-1,5 milliarder euro
• 2027: EBIT omkring 1,8 milliarder euro

Dette svarer til en årlig vækst på 25-40%, hvilket er imponerende, men fra et lavere niveau end Ørsteds ambitioner.

Værdiansættelse og kursmål

Ørsted – Presset værdiansættelse

Aktuel situation (februar 2026):

• Aktiekurs: Cirka 130-145 kroner
• Markedsværdi: Omkring 170 milliarder kroner
• Analytiker-kursmål: Varierer meget – fra 325 til 460 kroner

Ørsted-aktien handles til en betydelig rabat sammenlignet med analytikernes kursmål, hvilket afspejler markedets skepsis over for selskabets evne til at levere på planerne.

Vestas – Comeback i prisfastsættelsen

Aktuel situation (februar 2026):

• Aktiekurs: Cirka 165-195 kroner
• Markedsværdi: Omkring 178 milliarder kroner
• Analytiker-kursmål: 160-205 kroner (gennemsnit cirka 172 kroner)

Vestas-aktien handles tættere på eller endda over gennemsnitlige kursmål, hvilket antyder, at markedet har mere tillid til Vestas’ udsigter på kort sigt.

P/E og værdiansættelses-multipler

Ørsted er svær at værdiansætte på traditionelle multipler (P/E) på grund af de store nedskrivninger, der forvrider resultatet. Selskabet værdiansættes typisk ud fra EV/EBITDA og diskonterede pengestrømsmodeller (DCF) baseret på fremtidige projekter.

Vestas har en normaliseret indtjening, som gør det lettere at anvende P/E-multipler. Med forventet indtjening på omkring 10 kroner per aktie i 2027 og en aktiekurs på 190 kroner svarer det til en forward P/E på cirka 19, hvilket er rimeligt for et selskab i vækst.

Udbytte

Ørsted – Suspenderet udbytte

Ørsted har ikke betalt udbytte siden 2023. Med selskabets omfattende investeringsbehov og fokus på at styrke balancen er det usikkert, hvornår aktionærerne igen kan forvente udbytter.

Dette betyder, at Ørsted-aktiens afkast udelukkende afhænger af kursstigninger.

Vestas – Lille, men genvundet udbytte

Vestas betalte udbytte igen i 2025 efter en pause. Udbytteprocenten er dog meget lav (cirka 0,04%), så også her afhænger afkastet primært af kursudviklingen.

Vestas’ aktietilbagekøb på 150 millioner euro er en anden måde at returnere kapital til aktionærerne på.

Bæredygtighed og ESG

Både Ørsted og Vestas scorer højt på bæredygtighed og er attraktive for ESG-investorer (Environmental, Social, Governance).

Ørsted

• Mål om kulstofneutral energiproduktion senest i 2025
• Mål om nul udledninger i hele værdikæden inden 2040
• Ranket som nr. 9 i Corporate Knights Global 100 (verdens mest bæredygtige selskaber) i 2025

Vestas

• 90% af Vestas’ producerede møller er designet til at kunne genbruges
• Ambitiøst mål om nul-affald fra møller inden 2040
• Arbejder aktivt med at udvikle møller, der kan genanvendes 100%

For investorer, der prioriterer grøn omstilling og bæredygtighed, er begge aktier stærke kandidater.

Hvem passer aktierne til?

Ørsted-aktien passer til:

✅ Langsigtede investorer med tålmodighed til at ride ud volatilitet
✅ Højrisiko-investorer der tror på havvind og den grønne omstilling
✅ Investorer der mener, at Trump-bekymringer er overdrevne og midlertidige
✅ Aktionærer der kan acceptere ingen udbytte i flere år

❌ Ikke egnet til: Risikoaverse investorer, kortsigtede tradere, eller dem der søger udbyttebetaling

Vestas-aktien passer til:

✅ Investorer der søger eksponering mod vindenergi med lavere risiko end Ørsted
✅ Langtidsinvestorer der tror på vækst i global vindenergi
✅ Investorer der værdsætter en bredere geografisk spredning
✅ Aktionærer der foretrækker en sundere balance og mindre politisk risiko

❌ Ikke egnet til: Dem der søger høj udbyttebetaling eller garanteret stabilitet

Kan man investere i begge?

Ja! Faktisk kan det give god mening at eje begge aktier som del af en diversificeret portefølje:

Komplementære eksponeringer:

• Ørsted giver eksponering mod havvind og projektudvikling
• Vestas giver eksponering mod vindmølleteknologi og global landvind

Diversificering af risici:

• Hvis havvind lider under politisk modvind (Trump), kan landvind (Vestas) klare sig bedre
• Hvis Ørsted får problemer med projektgennemførelse, kan Vestas stadig sælge møller til andre udviklere

Forskellige vækstfaser:

• Vestas er på vej ud af krisen med forbedrede marginer og stabilt momentum
• Ørsted er i en turnaround-fase med store vækstambitioner, men også betydelige risici

En portefølje med f.eks. 60% Vestas og 40% Ørsted kunne give en afbalanceret eksponering mod den grønne omstilling med modereret risiko.

Analytikernes syn

På Ørsted:

Analytikerne er delte:

• Optimister peger på Ørsteds globale lederskab inden for havvind og de langsigtede vækstmuligheder
• Pessimister fremhæver de politiske risici i USA, høj gældsætning og historik med nedskrivninger

Konsensus: “Hold” eller svag “Køb” – men med forbehold

På Vestas:

Analytikerne er mere positive:

• Optimister ser et selskab der har vendt krisen og nu leverer forbedrede marginer
• Moderate anerkender fremgangen, men påpeger fortsat udfordringer med konkurrence og råvarepriser

Konsensus: “Køb” – med forventninger om fortsat kursstigning

Konklusion – Ørsted vs Vestas

Den endelige vurdering:

Hvis du skal vælge kun én:

• Vælg Ørsted hvis du er villig til at tage høj risiko for potentiel høj belønning, tror på havvind trods Trump-modstand, og har en lang tidshorisont (5+ år)
• Vælg Vestas hvis du søger en mere balanceret risiko/afkast-profil, vil have bred global eksponering mod vindenergi, og foretrækker et selskab med bedre kort til mellemlang sigt momentum

Hvis du kan investere i begge:

En kombination af Ørsted og Vestas giver:

• Eksponering mod hele værdikæden (fra møller til el-produktion)
• Geografisk og teknologisk diversificering
• Forskellige risikoprofiler der kan balancere hinanden

Den vigtigste pointe: Begge aktier er eksponeret mod den globale grønne omstilling, som er en megatrend for de kommende årtier. Spørgsmålet er ikke om vindenergi har en fremtid, men hvordan og hvor hurtigt denne fremtid materialiserer sig – og hvilke selskaber der bedst kan navigere de udfordringer, der ligger forude.

Disclaimer: Denne artikel udgør ikke investeringsrådgivning. Alle investeringer indebærer risiko for tab af investeret kapital. Foretag altid din egen research og overvej eventuelt at søge professionel rådgivning før investeringsbeslutninger.