Ørsted bygger havvindmølleparker og sælger derefter typisk halvdelen af dem fra. Det lyder som en fallit, men det er selve kernen i forretningsmodellen.
Denne side forklarer, hvordan modellen fungerer trin for trin, hvor indtægterne kommer fra, hvorfor selskabet er så følsomt over for renter og politik, og hvad der har ændret sig i 2025 og 2026.
Siden anbefaler hverken køb eller salg. Alle tal er angivet med dato.
Forretningsmodellen trin for trin
Ørsted kalder selv modellen for et kredsløb: kapitalen genanvendes til næste projekt i stedet for at blive bundet i det færdige anlæg.
- 1. Udvikling. Ørsted vinder retten til et havareal, typisk gennem en offentlig udbudsrunde, og bruger år på undersøgelser, tilladelser og projektering. Her er der kun omkostninger – ingen indtægter.
- 2. Prisaftale. Prisen på en stor del af den fremtidige elproduktion låses fast på forhånd, typisk gennem en støttekontrakt med staten eller en langvarig aftale med en aftager.
- 3. Investeringsbeslutning og byggeri. Selskabet træffer den endelige investeringsbeslutning og opfører parken – som udgangspunkt med 100 % ejerskab. Det er den kapitaltunge fase.
- 4. Frasalg af ejerandel. Typisk sælges omkring halvdelen af parken til en finansiel partner, mens Ørsted beholder ansvaret for at bygge færdig og drive anlægget. I november 2025 blev 50 % af Hornsea 3 solgt til Apollo for cirka 39 mia. kr.
- 5. Drift. Parken producerer strøm i årtier. Ørsted tjener på sin egen ejerandel og på at drive og vedligeholde partnerens andel.
- 6. Genanvendelse af kapital. Provenuet fra frasalget finansierer det næste projekt, og kredsløbet begynder forfra.
Konsekvensen: Modellen forudsætter, at der findes købere til ejerandelene til en fornuftig pris. Udebliver frasalgene, bindes kapitalen i færdige parker, og der er ikke penge til de næste.
Kernen: et kapitalkredsløb
Den mest almindelige misforståelse om Ørsted er, at selskabet ejer sine vindmølleparker for altid og tjener på strømmen.
Det passer kun delvist. Modellen fungerer som et kredsløb, hvor kapitalen skal ud igen for at kunne bruges på næste projekt.
Sådan ser cyklussen ud:
Ørsted vinder retten til et havareal, typisk i en offentlig udbudsrunde. Derefter følger år med undersøgelser, tilladelser og projektering. I hele denne fase er der kun omkostninger.
Prisen på strømmen låses delvist fast, før der bygges. Det sker gennem en støttekontrakt med staten eller en langvarig aftale med en aftager.
Parken bygges — som udgangspunkt med Ørsted som eneejer. Det er her, de store beløb bindes.
Cirka halvdelen sælges fra til en finansiel partner, mens Ørsted beholder ansvaret for at bygge færdig og drive anlægget.
Pengene bruges på næste park.
I november 2025 solgte Ørsted 50 % af den britiske park Hornsea 3 til kapitalforvalteren Apollo for cirka 39 mia. kr. Parken skal, når den står færdig, kunne forsyne mere end tre millioner britiske hjem.
Hvorfor sælge det, man lige har bygget?
Fordi alternativet er, at kapitalen bindes.
En havvindmøllepark koster mange milliarder og tjener pengene ind over 20-30 år. Beholdt Ørsted 100 % af hver park, ville selskabet efter få projekter ikke have penge til flere.
Ved at sælge halvdelen får Ørsted:
- Kontanter tilbage med det samme frem for over årtier
- En gevinst, hvis parken kan sælges til mere, end den kostede at bygge
- Løbende indtægter fra at drive partnerens halvdel
- Halveret risiko på det enkelte projekt
Til gengæld halveres også den fremtidige indtjening fra parkens strømproduktion.
En kommentator formulerede det direkte, da Hornsea 3-handlen blev offentliggjort: det ville være et alvorligt problem, hvis Ørsted endte med at “brænde inde” med parkerne. Modellen forudsætter, at der findes købere.
Hvor indtægterne kommer fra
Hvor pengene kommer fra
| Indtægtskilde | Hvad det er |
|---|---|
| Støttekontrakter | En aftalt pris pr. produceret enhed strøm over typisk 15–20 år. Ligger markedsprisen lavere, betaler staten forskellen. Ligger den højere, betaler producenten tilbage |
| Aftagerkontrakter (PPA) | Langvarige aftaler, hvor en virksomhed køber strømmen direkte til en aftalt pris |
| Salg til markedspris | Den del af produktionen, der ikke er dækket af kontrakter, sælges til den løbende elpris |
| Frasalg af ejerandele | Gevinsten ved at sælge typisk 50 % af en park til en partner |
| Bygge- og driftsaftaler | Betaling for at færdiggøre og efterfølgende drive den del af parken, partneren ejer |
Nøgletal fra regnskabsåret 2025
| EBITDA ekskl. nye partnerskabsaftaler og annulleringsomkostninger | 25,1 mia. kr. |
| Udmeldt forventning for året | 24–27 mia. kr. |
| Nettoresultat | 3,2 mia. kr. |
| Installeret havvindkapacitet | 10,2 GW |
| Havvindkapacitet under opførelse | 8,1 GW |
Kilde: Ørsteds egne selskabsmeddelelser, februar 2026. Historiske tal siger intet om den fremtidige udvikling.
Indtægterne fordeler sig på fem kilder, som opfører sig meget forskelligt.
Støttekontrakter
Den vigtigste — og den mest omdiskuterede.
En støttekontrakt, ofte kaldet en CfD (Contract for Difference), fastsætter en aftalt pris pr. produceret enhed strøm over typisk 15-20 år.
Mekanikken går begge veje. Ligger markedsprisen under den aftalte pris, betaler staten forskellen. Ligger markedsprisen over, betaler producenten tilbage.
Formålet er forudsigelighed. Uden en fast pris ville ingen bank finansiere et anlæg, hvis indtægter afhænger af en elpris 20 år frem.
Aftagerkontrakter
En PPA — Power Purchase Agreement — er en langvarig aftale, hvor en virksomhed køber strømmen direkte til en aftalt pris. Store teknologiselskaber med datacentre er typiske aftagere.
Salg til markedspris
Den del af produktionen, der ikke er dækket af kontrakter, sælges til den løbende elpris. Den svinger, og det er her, Ørsted har direkte prisrisiko.
Frasalg af ejerandele
Gevinsten ved at sælge halvdelen af en park indregnes i det år, handlen gennemføres.
Bemærk konsekvensen for regnskabslæsningen: et år med et stort frasalg ser bedre ud end et år uden, uden at driften nødvendigvis har ændret sig. Derfor oplyser Ørsted også et resultat eksklusive nye partnerskabsaftaler.
Bygge- og driftsaftaler
Når en partner har købt sin halvdel, betaler partneren Ørsted for at bygge færdig og efterfølgende drive anlægget. Det giver stabile gebyrindtægter oven i selve elsalget.
Hvorfor modellen er så følsom over for renter
Dette er den enkeltmekanisme, der forklarer mest om Ørsted-aktiens udvikling.
Investeringen ligger mange år før indtjeningen. Værdien af et projekt afhænger derfor af, hvad fremtidige indtægter er værd i dag — en omregning, der kaldes diskontering og bruger renteniveauet.
Når renten stiger, sker to ting samtidig:
- Finansieringen af byggeriet bliver dyrere
- Fremtidige indtægter tæller mindre i nutidsværdi
Og der er en tredje effekt, som overses oftere: prisen på de parker, Ørsted vil sælge, falder. Køberne af ejerandele er pensionskasser og kapitalforvaltere, der sammenligner afkastet med, hvad de kan få på obligationer. Stiger renten, kræver de et højere afkast og betaler dermed mindre.
Renten rammer altså både byggeriet, værdiansættelsen og frasalgsprisen på én gang.
Risiciene i modellen
Byggerisikoen ligger hos Ørsted
I fasen mellem investeringsbeslutning og frasalg bærer selskabet omkostningsrisikoen alene. Bliver fundamenter dyrere eller projektet forsinket, rammer det Ørsted.
Det er præcis dét, der skete på de amerikanske projekter i 2023 og 2024 og førte til nedskrivninger for titals milliarder. Hvad en nedskrivning betyder regnskabsmæssigt, er forklaret i gennemgangen af, hvad aktiver betyder.
Modellen forudsætter købere
Findes der ikke købere til ejerandelene — eller kun til lave priser — bryder kredsløbet sammen. Så bindes kapitalen, og de næste projekter kan ikke finansieres.
Det var en væsentlig del af baggrunden for kapitalforhøjelsen på 60 mia. kr. i 2025.
Politisk afhængighed
Både efterspørgslen og prisen skabes i høj grad politisk: udbudsrunder tildeler arealerne, og støttekontrakter fastsætter prisen.
En analytiker i Økonomisk Ugebrev har fremført en skarp version af kritikken og beskriver Ørsted som et selskab, hvis eksistens afhænger af vedvarende statsstøtte, og konkluderer på det grundlag, at han ikke kan anbefale aktien.
Det er én analytikers vurdering, ikke en fælles konklusion. Men den peger på et reelt træk ved modellen: en betydelig del af indtjeningsgrundlaget fastsættes politisk, ikke kommercielt.
Den anden side af sagen er, at støttekontrakterne netop giver den forudsigelighed, der gør projekterne finansierbare — og at Ørsted i flere udbud har budt uden støtte.
Regulatorisk risiko
I 2024 tilføjede Ørsted “amerikanske regulatoriske risici” som en ny post på listen over selskabets største forretningsrisici. Året efter blev det konkret med stop-work-ordrer på igangværende amerikanske projekter.
Hvad der er ændret i 2025 og 2026
Modellen er ikke den samme som for tre år siden.
Kapitalstrukturen er styrket. Kapitalforhøjelsen på 60 mia. kr. blev gennemført i september 2025.
Frasalgsprogrammet er afsluttet — efter selskabets egne oplysninger tidligere end planlagt og med et større provenu end forventet.
Forretningen er slanket. I februar 2026 blev hele den europæiske onshore-forretning solgt til Copenhagen Infrastructure Partners for cirka 10,7 mia. kr. Ørsted er dermed i høj grad et rendyrket havvindselskab.
Organisationen er lagt om til at afspejle hele værdikæden inden for havvind — udvikling, konstruktion og produktion. Selskabet har samtidig meldt ud, at organisationen reduceres med omkring 2.000 stillinger frem mod udgangen af 2027.
Prioriteringen er skiftet fra volumen til værdi. Selskabet har erklæret, at det fokuserer geografisk og teknologisk og prioriterer værdi frem for mængde, når kapital allokeres.
Hvad det har betydet for kursen, er behandlet i artiklerne om, hvorfor Ørsted-aktien faldt, og hvorfor den er steget i 2026.
Sådan læser man regnskabet med modellen i baghovedet
Fem ting bliver lettere at forstå, når kredsløbet er på plads:
“EBITDA ekskl. nye partnerskabsaftaler” er selskabets forsøg på at vise driften uden gevinsterne fra frasalg. For 2025 var tallet 25,1 mia. kr. mod en udmeldt forventning på 24-27 mia. kr.
Nettoresultatet svinger meget. For 2025 blev det 3,2 mia. kr. Timingen af frasalg og nedskrivninger flytter tallet betydeligt fra år til år.
Kapacitet under opførelse er en omkostning, ikke en indtægt. Ørsted havde 10,2 GW havvind i drift og 8,1 GW under opførelse ved indgangen til 2026.
Nedskrivninger koster ikke kontanter i året. De signalerer, at forudsætningerne for et projekt har ændret sig.
Gæld og kreditvurdering er centrale. Modellen er lånefinansieret i byggefasen, og en svækket kreditvurdering ville gøre alle fremtidige projekter dyrere.
Ordforklaringer
CfD — Contract for Difference. En støttekontrakt med en aftalt pris pr. produceret enhed strøm, hvor forskellen til markedsprisen udlignes begge veje.
PPA — Power Purchase Agreement. En langvarig aftale om salg af strøm til en aftaler til en fastsat pris.
Farm-down — det branchebegreb, der bruges om at sælge en ejerandel i et projekt fra efter byggestart.
FID — Final Investment Decision. Den endelige beslutning om at gennemføre et projekt.
Diskontering — omregning af fremtidige beløb til nutidsværdi ved hjælp af en rentesats.
Kapitalgenanvendelse — at frigøre kapital fra færdige projekter for at finansiere nye.
GW — gigawatt, et mål for kapacitet. 1 GW svarer til 1.000 megawatt.
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er faktuel information om Ørsted A/S’ forretningsmodel. Den er ikke investeringsrådgivning, ikke en anbefaling om at købe, beholde eller sælge værdipapirer, og ikke en vurdering af, om aktien er billig eller dyr.
De gengivne analytikervurderinger tilhører de nævnte kilder og udtrykker ikke denne sides holdning. Historiske tal siger intet om den fremtidige udvikling. Investering i enkeltaktier indebærer risiko for tab, herunder tab af hele det investerede beløb.
Vi er ikke registreret som investeringsrådgiver. Har du brug for vejledning om din egen situation, bør du kontakte en rådgiver med tilladelse fra Finanstilsynet. Officielle regnskaber, strategimateriale og selskabsmeddelelser findes på Ørsteds investorside.
Kildehenvisninger
Artiklens tal og datoer bygger på følgende kilder. Data er kontrolleret den 10. august 2026.
- Ørsted A/S – strategi og forretningsmodel, herunder de fire strategiske prioriteter: orsted.dk
- Ørsted A/S – selskabsmeddelelse om årsrapporten for 2025 med EBITDA, nettoresultat og organisationsændringer: via.ritzau.dk
- Ørsted A/S – pressemeddelelse med installeret og igangværende havvindkapacitet: orsted.dk
- TV 2 – om frasalget af 50 % af Hornsea 3 til Apollo og om frasalg som en del af forretningsmodellen: nyheder.tv2.dk
- Økonomisk Ugebrev – kritisk analyse af forretningsmodellens afhængighed af støtteordninger: ugebrev.dk
- Ørsted A/S – årsrapport 2024 med forretningsplan, investeringsprogram og risikooversigt: orsted.com (PDF)
- TradeDesk – frasalget af den europæiske onshore-forretning til Copenhagen Infrastructure Partners: tradedesk.dk
- Ørsted A/S – investorside med regnskaber, finanskalender og selskabsmeddelelser: orsted.com
Ofte stillede spørgsmål om Ørsteds forretningsmodel
Hvordan tjener Ørsted penge?
Gennem fem kilder: salg af strøm under støttekontrakter, langvarige aftagerkontrakter, salg til markedspris, gevinster ved at sælge ejerandele i færdige eller igangværende parker, samt betaling for at bygge og drive de andele, partnerne ejer.
Hvorfor sælger Ørsted halvdelen af sine vindmølleparker?
For at få kapitalen tilbage og kunne bygge den næste park. Beholdt selskabet 100 % af hver park, ville pengene være bundet i årtier. I november 2025 blev 50 % af Hornsea 3 solgt til Apollo for cirka 39 mia. kr.
Hvad er en CfD?
En støttekontrakt med en aftalt pris pr. produceret enhed strøm over typisk 15-20 år. Ligger markedsprisen under den aftalte pris, betaler staten forskellen. Ligger den over, betaler producenten tilbage.
Hvorfor rammer renten Ørsted så hårdt?
Fordi investeringen ligger mange år før indtjeningen. Stigende renter gør byggeriet dyrere, reducerer nutidsværdien af fremtidige indtægter og sænker den pris, købere vil betale for ejerandele i parkerne.
Hvad er den største risiko i modellen?
At byggerisikoen ligger hos Ørsted alene, indtil en ejerandel er solgt. Fordyrelser og forsinkelser på de amerikanske projekter førte til nedskrivninger for titals milliarder i 2023 og 2024.
Er Ørsted afhængig af statsstøtte?
En betydelig del af indtjeningsgrundlaget fastsættes gennem støttekontrakter og udbudsrunder. En analytiker har på det grundlag kritiseret modellen som afhængig af vedvarende statsstøtte. Omvendt er det netop kontrakterne, der gør projekterne finansierbare, og selskabet har i flere udbud budt uden støtte.
Hvad har ændret sig i forretningsmodellen for nylig?
Ørsted har gennemført en kapitalforhøjelse på 60 mia. kr., afsluttet frasalgsprogrammet, solgt hele den europæiske onshore-forretning, omlagt organisationen omkring havvindværdikæden og meldt ud, at antallet af stillinger reduceres med omkring 2.000 frem mod udgangen af 2027.
