Ørsted aktie historik: fra DONG til i dag

Ørsted-aktien har en kortere historie end selskabet. Aktien har eksisteret siden 2016. Selskabet blev stiftet i 1972.

Denne side gennemgår begge dele: hvordan et statsligt gasselskab blev til verdens største havvindudvikler, hvordan aktien kom på børsen, og hvad der er sket med kursen siden.

Alle datoer og tal er kildeanførte. Siden anbefaler hverken køb eller salg og indeholder ingen forudsigelser om fremtiden.

1972: selskabet blev stiftet før oliekrisen

Her er en detalje, der ofte gengives forkert, også i danske medier.

Selskabet blev stiftet af den danske stat den 27. marts 1972 under navnet Dansk Naturgas A/S. Formålet var at forvalte gas- og olieressourcerne i den danske del af Nordsøen og sikre alternativer til importeret olie, som i begyndelsen af 1970’erne udgjorde over 90 % af Danmarks energiforsyning.

Oliekrisen ramte i 1973 — altså året efter. Samme år skiftede selskabet navn til Dansk Olie og Naturgas A/S, forkortet DONG.

Rækkefølgen er værd at få rigtig. Krisen skabte ikke selskabet, men den bekræftede formålet og prægede den retning, DONG fik i de følgende årtier.

Bemærk i øvrigt, at Ørsteds egen historieside angiver 1973 som etableringsår, mens Lex — Danmarks nationalleksikon — og andre opslagsværker angiver 1972 for stiftelsen som Dansk Naturgas. Forskellen skyldes, om man daterer selskabet til stiftelsen eller til navneskiftet.

1991: verdens første havvindmøllepark

Vindeby ud for Lolland blev sat i drift i 1991 med 11 møller. Det var verdens første havvindmøllepark.

Anlægget var lille målt med nutidens målestok, men det var her, den kompetence blev opbygget, som selskabet senere byggede hele sin forretning på.

2006: seks selskaber blev til ét

Den 14. marts 2006 blev DONG lagt sammen med fem andre danske energiselskaber: Elsam, Energi E2, NESA, Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning.

Det samlede selskab fik navnet DONG Energy og var dermed ikke længere et gas- og olieselskab, men en bred energikoncern med kraftværker, eldistribution og gasforsyning.

Det er værd at bemærke, hvad selskabet var på dette tidspunkt: en af Europas mest kulintensive energikoncerner. Omstillingen til vedvarende energi lå endnu foran.

2013-2014: Goldman Sachs-sagen

Den enkeltbegivenhed, der gjorde børsnoteringen til en politisk sag.

I oktober 2013 blev det meddelt, at Goldman Sachs, ATP og PFA ville overtage henholdsvis 19 %, 5 % og 2 % af aktierne mod et kapitalindskud. Baggrunden var, at DONG Energy havde brug for kapital til en strategisk satsning på havvind.

Sagen udløste en regeringskrise. SF’s formand Annette Vilhelmsen trak sig i januar 2014, og partiet forlod regeringen. Samme eftermiddag stemte et flertal i Folketinget for handlen.

Aftalen indeholdt en betingelse, der fik afgørende betydning: selskabet skulle børsnoteres senest i 2018.

2016: børsnoteringen

Den 9. juni 2016 blev DONG Energy noteret på Nasdaq Copenhagen.

• Udbudskurs: 235 kr. pr. aktie
• Selskabets værdi ved noteringen: cirka 98 mia. kr.
• Statens provenu ved salget af aktier: 8,2 mia. kr.
• Ticker: DENERG
• Mere end 36.000 private danskere deltog

Rigsrevisionen opgjorde, at selskabets værdi var steget 119 % siden kapitaludvidelsen i 2014 — altså på under to år. Det tal blev en central del af debatten om, hvorvidt staten havde solgt for billigt i 2014.

Noteringen var den største i verden det år.

2017: olien blev solgt, og navnet skiftede

I september 2017 solgte selskabet sin olie- og gasforretning til den britiske kemikoncern INEOS. Dermed var forbindelsen til fossil upstream-produktion afsluttet.

Den 6. november 2017 skiftede selskabet navn til Ørsted — opkaldt efter den danske fysiker H.C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen i 1820. Tickeren blev ændret fra DENERG til ORSTED, og en ekstraordinær generalforsamling havde godkendt navneskiftet den 30. oktober.

Navneskiftet var ikke kun symbolik. DONG stod for Dansk Olie og Naturgas, og den beskrivelse passede ikke længere.

2017-2021: opturen

Årene efter navneskiftet var aktiens bedste.

Selskabet vandt udbud på stadigt større havvindprojekter i Danmark, Storbritannien, Holland og Tyskland. Hornsea 1 blev sat i fuld drift i januar 2020 med 1.218 MW — på det tidspunkt verdens største havvindmøllepark.

Samtidig blev grønne investeringer et dominerende tema på kapitalmarkederne, og renten lå tæt på nul. Begge dele understøttede prissætningen af et selskab med lange investeringshorisonter.

Aktien toppede omkring 1.355 kr. i januar 2021 — næsten seks gange udbudskursen fra 2016.

2022-2025: nedturen

Faldet havde flere årsager, som virkede samtidig.

Renten steg fra 2022. For et selskab, hvis investeringer ligger mange år før indtjeningen, rammer det både finansieringen, værdiansættelsen og prisen på de ejerandele, der skal sælges fra.

De amerikanske projekter kostede dyrt. Ocean Wind 1 og 2 blev opgivet i november 2023, og året endte med nedskrivninger på 26,8 mia. kr. og et resultat på −20,2 mia. kr. I 2024 fulgte yderligere 15,6 mia. kr. i nedskrivninger.

Vækstplanen blev droppet i februar 2024, og udbyttet sat på pause for regnskabsårene 2023-2025.

Ledelsen blev udskiftet i begyndelsen af 2025, hvor Rasmus Errboe afløste Mads Nipper.

Kapitalforhøjelsen blev annonceret den 11. august 2025. Aktien faldt knap 30 % samme dag — det største daglige fald i aktiens historie — og lukkede i 217,10 kr., altså under udbudskursen fra 2016.

De enkelte årsager er gennemgået nærmere i artiklen om, hvorfor Ørsted-aktien faldt.

September 2025: skillelinjen i kurshistorikken

Emissionen i september 2025 er ikke bare en begivenhed i historien. Den er en skillelinje i, hvordan historien kan aflæses.

Der blev udstedt 900.816.600 nye aktier til kurs 66,60 kr. Antallet af aktier blev dermed mere end tredoblet.

Fordi et kursmål og en aktiekurs er værdier pr. aktie, faldt kursen mekanisk — uden at nogen nødvendigvis tabte penge, hvis de deltog i emissionen. Egenkapitalen steg samtidig fra cirka 93 mia. kr. til cirka 149 mia. kr.

Konsekvensen for den, der studerer historikken i dag: kursgrafer justerer alle kurser fra før emissionen bagud, så kurven ikke får et kunstigt spring. Slår du 2021-toppen op i en graf i dag, får du derfor et andet tal end de omkring 1.355 kr., der faktisk blev handlet.

Ingen af tallene er forkerte. De måler bare forskellige ting. Vil du vide, hvad aktien reelt kostede en bestemt dag, skal du bruge en kilde fra dengang.

2026: hvor historikken står nu

Året har budt på to amerikanske retskendelser, der tillod Revolution Wind og Sunrise Wind at genoptage byggeriet, salget af hele den europæiske onshore-forretning i februar, og et årsresultat for 2025 på 3,2 mia. kr. mod nul året før.

Aktien lukkede i 138,80 kr. den 6. august 2026.

Den løbende udvikling er samlet på siden om Ørsted-aktien i 2026, og selskabets nuværende forretningsmodel er gennemgået i artiklen om Ørsteds forretningsmodel.

Hvad historikken kan og ikke kan bruges til

Historikken viser, hvad der er sket, og hvorfor. Den siger intet om, hvad der kommer til at ske.

Tre iagttagelser er dog værd at tage med:

Selskabet har ændret sig flere gange. Fra gasselskab til bred energikoncern til kulintensiv forsyning til rendyrket havvindudvikler. Den nuværende form er ikke nødvendigvis den sidste.

Politiske beslutninger har præget forløbet gennemgående — fra stiftelsen i 1972 over Goldman Sachs-sagen og børsnoteringskravet til de amerikanske tilladelser i 2025 og 2026.

Kursen har svinget langt kraftigere end forretningen. Driftsindtjeningen lå nogenlunde stabilt omkring 24-25 mia. kr. i 2023, 2024 og 2025, mens kursen i samme periode bevægede sig fra flere hundrede kroner til under noteringskursen.

Ordforklaringer

Upstream — den del af olie- og gasbranchen, der handler om at finde og udvinde råstoffer.

Fortegningsretsemission — udstedelse af nye aktier, hvor eksisterende aktionærer har forret til at tegne, typisk under markedskurs.

Justerede historiske kurser — kurser fra før en emission eller et aktiesplit, som er omregnet, så en graf kan sammenlignes hen over begivenheden.

Ticker — det handelssymbol, en aktie handles under på børsen.

Nedskrivning — reduktion af et aktivs bogførte værdi, når det ikke længere forventes at indtjene det forudsatte.

MW — megawatt, et mål for kapacitet. 1.000 MW svarer til 1 GW.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er faktuel information om den historiske udvikling i Ørsted A/S og selskabets børsnoterede aktie. Den er ikke investeringsrådgivning, ikke en anbefaling om at købe, beholde eller sælge værdipapirer, og den indeholder ingen forudsigelser om den fremtidige kursudvikling.

Historiske kurser og regnskabstal siger intet om den fremtidige udvikling. Kurser fra før september 2025 kan ikke sammenlignes direkte med kurser efter, da fortegningsretsemissionen ændrede antallet af aktier væsentligt.

Investering i enkeltaktier indebærer risiko for tab, herunder tab af hele det investerede beløb.

Vi er ikke registreret som investeringsrådgiver. Har du brug for vejledning om din egen situation, bør du kontakte en rådgiver med tilladelse fra Finanstilsynet. Officielle regnskaber og selskabsmeddelelser findes på Ørsteds investorside.

Ofte stillede spørgsmål om Ørsteds historie

Hvornår blev Ørsted grundlagt?

Selskabet blev stiftet af den danske stat den 27. marts 1972 som Dansk Naturgas A/S. Det skiftede navn til Dansk Olie og Naturgas (DONG) i 1973, til DONG Energy i 2006 og til Ørsted i 2017.

Hvornår blev Ørsted børsnoteret?

Den 9. juni 2016, dengang under navnet DONG Energy og med tickeren DENERG. Udbudskursen var 235 kr. pr. aktie, svarende til en værdi på cirka 98 mia. kr.

Hvorfor skiftede DONG Energy navn til Ørsted?

Fordi DONG stod for Dansk Olie og Naturgas, og selskabet havde solgt sin olie- og gasforretning til INEOS i september 2017. Navnet blev ændret den 6. november 2017 og henviser til fysikeren H.C. Ørsted.

Hvad var Goldman Sachs-sagen?

I oktober 2013 blev det meddelt, at Goldman Sachs, ATP og PFA ville overtage 19 %, 5 % og 2 % af aktierne mod et kapitalindskud. Sagen udløste en regeringskrise, hvor SF forlod regeringen i januar 2014. Aftalen indebar, at selskabet skulle børsnoteres senest i 2018.

Hvad var Ørsted-aktiens højeste kurs?

Omkring 1.355 kr. i januar 2021. Bemærk, at en kursgraf i dag viser et lavere tal for samme tidspunkt, fordi historiske kurser er justeret efter emissionen i september 2025.

Hvornår faldt aktien mest på én dag?

Den 11. august 2025, hvor kapitalforhøjelsen på 60 mia. kr. blev annonceret. Aktien faldt knap 30 % og lukkede i 217,10 kr. — under udbudskursen fra børsnoteringen i 2016.

Hvorfor stemmer gamle kurser ikke med grafen i dag?

Fordi fortegningsretsemissionen i september 2025 udstedte 900.816.600 nye aktier til kurs 66,60 kr. og dermed mere end tredoblede aktieantallet. Kursudbydere justerer historiske kurser bagud, så grafen kan sammenlignes hen over begivenheden.